Gå til hovedindhold

Advarer: Ny mulighed for isbjørne-sightseeing kræver tilladelse

En ny isbjørnebekendtgørelse åbner op for, at der kan laves isbjørne-sightseeing. Naalakkersuisut understreger, at det kun er lovligt med en tilladelse.

Turistoperatører og andre borgere kan nu tage turister med på isbjørnesafari - vel at mærke udelukkende for at se de store dyr og ikke skyde dem. Det kræver dog en tilladelse.

Naalakkersuisut har 6. marts godkendt de nye regler, der giver mulighed for at tilbyde isbjørnesafari.

LÆS OGSÅ: Problem-isbjørn kan nu aflives uden tilladelse

Naalakkersuisut gør i den forbindelse opmærksom på, at det er forbudt at tilbyde betalingsturisme for isbjørne sightseeing uden en tilladelse.

Tilladelse skal indhentes hos Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel. En forudsætning for at modtage en tilladelse er blandt andet, at ansøger har fast bopæl i Grønland, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Glad naalakkersuisoq

- Jeg er glad for, at vi nu også i Grønland kan tilbyde isbjørne sightseeing, som man også gør i de lande, der har isbjørne.

- Det giver derfor mulighed for flere oplevelser for turister, der således gerne skal gavne vores lokale herboende turismeaktører, der med tilladelse til dette kan tilbyde denne unikke oplevelse, udtaler Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og handel.

Ansøgningsskema om at blive godkendt arrangør af betalingsturisme uden fangst på isbjørne kan findes på sullissivik.gl 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER