Gå til hovedindhold

Ny direktør i NunaGreen: Glæder sig meget til at tiltræde stillingen

Hans Ulrik Skifte er blevet udpeget som ny administrerende direktør i det nyoprettet selskab NunaGreen. Det ser både han og bestyrelsen frem til.

Hans Ulrik Skifte bliver administrerende direktør i NunaGreen, oplyser selskabet, som blev oprettet i december 2022, i en pressemeddelelse. 

Han kommer fra en post som direktør for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq. Nu skal han stå i spidsen for det nyoprettede selskab, som blev stiftet efter, at Inatsisartut ophævede en lov, som har banet vejen for, at det tidligere olieselskab Nunaoil kunne blive et grønt energiselskab.

- Vi er rigtig glade for og stolte over at kunne tiltrække Hans Ulrik til stillingen som ny CEO.

Det siger bestyrelsens forperson i NunaGreen, Stine Bosse. 

LÆS OGSÅ: Fra Nunaoil til Nunagreen: Ledelsen styrkes med nye bestyrelsesmedlemmer

Hun mener, at Hans Ulrik Skifte har en stærk faglig profil og påpeger blandt andet, at han har solid ledelseserfaring, politisk kendskab og forståelse for, hvordan man driver forretning.

Bidrage til den grønne omstilling 

Hans Ulrik Skifte har - foruden flere års erfaring med at lede miljø-og-teknik-opgaver på kommunalt niveau - indsigt i energiselskaberne Polaroil og ESANI. Han er ingeniør med speciale i arktisk teknologi og har desuden en mini-MBA inden for ledelse. 

- Jeg glæder mig meget til at tiltræde netop denne stilling. At bidrage, ikke bare til den vigtige grønne omstilling i Grønland, men også at kunne bidrage til vidensopbygning og sikre vores finansielle interesser i Grønlands ressourcer, er noget, jeg ser meget frem til, siger Hans-Ulrik Skifte.

Det nye NunaGreen skal både varetage finansielle interesser og opbygge knowhow i Grønland inden for forskellige former for vedvarende energi. Samtidig er det planen, at NunaGreen skal være med til at udvikle projekter, der både kan være med til at fremme den grønne omstilling og sikre indtægter til samfundet.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER