Geodatastyrelsen i Danmark har involveret sig i et projekt, som på længere sigt har potentiale til at effektivisere metoden, hvorpå man laver søkort. Og det kan i særdeleshed gavne produktionen af søkort til Grønland.

Det fortæller Niels Tvilling Larsen, der er kontorchef hos Søkortkontoret i Geodatastyrelsen til Sermitsiaq.AG.

Projektet går ud at indsamle data for havområder fra sejlende skibe og bruge de data til i første omgang at kvalitetssikre og opdatere eksisterende søkort. Udvikles teknologien succesfuld, kan den i sidste ende være med at skabe søkort over områder, der endnu ikke er dækket.

Metoden kan blive et kvantespring for udarbejdelse af søkort i forhold til nu, hvor styrelsen er afhængig af opmålinger foretaget af Forsvarets skibe, vurderer Niels Tvilling Larsen:

- Et enormt område

- Et af problemerne med søkort ved Grønland er, at det er et enormt område. Det kan ikke lade sig gøre for Forsvaret at indsamle data på det hele inden for en rimelig tidsperiode.

- Alternativet er her, at vi kan samle data ind fra mange kilder og så sammenstille dem for at opnå en god kvalitet.

Grafikken viser idéen processen, hvorpå Geodatastyrelsen vil modtage data fra skibe.

Grafik: Geodatastyrelsen

Niels Tvilling Larsen fortæller videre, at der er tale om et forskningsprojekt, og derfor får projektet næppe betydning for styrelsens igangværende arbejde med en række nye søkort over Sydvestgrønland, som skal være afsluttet i 2026.

I første omgang handler det om at kvalitetssikre eksisterende opmålinger og kort, og projektet har for nylig nået en milepæl, da satellitten succesfuldt er blevet sendt i kredsløb om jorden.

- Vi starter med at bruge det her til at se, om de eksisterende oplysninger passer, siger Niels Tvilling Larsen.

International bevågenhed

De data, der skal bruges, indsamles ved hjælp af en ny satellit, som også faciliterer en videreudvikling af AIS-systemet, der angiver, hvor skibe befinder sig. Det giver ifølge kontorchefen endnu en fordel:

- Fordelen ved det her projekt er, at vi også vil få flest data, der hvor der er mest besejling, siger Niels Tvilling Larsen.

LÆS OGSÅ: Sejlads: DMI og RAL tester ny satellit

Han fortæller også, at projektet også er støttet af EU og at der er stor international bevågenhed om, hvilke resultater der opnås:

- Det er ikke kun Grønland, der har det problemer med dårlig søkortdækning. Det er et problem mange steder i verden, og derfor har projektet stor international bevågenhed.