Efterretningstjeneste: Rusland vil få sværere ved at nå sine arktiske mål
Det høje spændingsniveau mellem Vesten og Rusland, gør det sværere for Rusland at holde vestlige militære kapaciteter ude af Arktis, siger en chef fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Situationen kan give Kina mulighed for større indflydelse i Arktis.
Målsætningen om at Arktis skal være et lavspændingsområde er kommet under betydeligt pres på grund af krigen i Ukraine.
Anja Dalgaard-Nielsen, der er chef for Efterretningssektoren ved Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), forklarer, at spændingsniveauet mellem Rusland og Vesten er steget som følge af krigen, og det vurderes at komme på tværs af Ruslands mål i Arktis:
- Ruslands mål i Arktis er uændrede. Men krigen har gjort det meget sværere for Rusland at fastholde det dobbeltspor, de har kørt, hvor de har opbygget - ganske vist defensivt begrundede - militære kapaciteter højt mod nord. Kapaciteterne kan også bruges offensivt.
- I det andet spor har Rusland italesat området som et særligt område for fredelig sameksistens og udvikling. Nu bliver det vanskeligere for dem forfølge målet om at undgå øget vestlig militær tilstedeværelse i Arktis, siger Anja Dalgaard-Nielsen til Sermitsiaq.AG.
Færre samarbejdspartnere for Rusland
Ifølge efterretningschefen kan udviklingen give Kina en chance for større indflydelse i Arktis. Det er nemlig også blevet vanskeligere for Rusland at tiltrække investeringer til eksempelvis udnyttelse af naturressourcerne i området.
Det skyldes de sanktioner vestlige lande har indført mod landet, hvilket har mindsket antallet af Ruslands mulige samarbejdspartnere:
- Kina er et sted Rusland kan kigge hen efter støtte. Dels som aftager af energi men også som en partner, der til gengæld kan finde på at kræve øget adgang til Arktis, siger Anja Dalgaard-Nielsen.
Udover konsekvenserne for det storpolitiske magtspil vurderer efterretningstjenesten, at risikoen for cyberspionage og cyberkriminalitet mod Kongeriget - herunder Grønland - er betydelig. Det er et område, som Grønland har haft rigtig dårlige erfaringer med gennem de senere år, hvor det ene cyberangreb efter det andet har ramt offentlige myndigheder og selskaber.
Stor trussel fra cyberspionage
- En af de væsentligste trusler vi ser mod rigsfællesskabet - herunder mod Grønland - det er dels cyberspionage, dels cyberkriminalitet. I forhold til hvem der har kapacitet til at gennemføre cyberspionage, ser vi særligt på to aktører. Det er Rusland og Kina, siger Anja Dalgaard-Nielsen og fortsætter:
- De er to store kompetente statslige aktører, der både har vilje og kapacitet. Når vi kigger på trusler mod Kongeriget generelt, er truslen fra cyberspionage meget høj, siger hun.
Efterretningstjenesten vurderer, at Rusland ikke ønsker en direkte krig mod Vesten men kan finde på at gennemføre cyberangreb, fordi angrebene er velegnede til at genere og skabe usikkerhed:
- Rusland agerer i det, vi kalder et hybridt konfliktspektrum. Det vil sige, at de kan finde på at foretage sig forskellige ting, der holder sig under tærsklen for egentlig krig, men som er designet til at genere, true eller skabe usikkerhed i vestlige samfund, siger Anja Dalgaard-Nielsen.