Naalakkersuisut ønsker det ikke - men patienter udskrives til hjemløshed

Hvad er Naalakkersuisuts holdning til, at sårbare unge og psykisk syge borgere udskrives sygehuse til herberg og hjemløshed?

Sådan indleder Anna Wangenheim fra Demokraatit i et paragraf 37-spørgsmål, som tager afsæt i hendes udtalelse om, at de allermest udsatte borgere i samfundet svigtes.

Politikeren argumentere med at det kan være dyrt at holde patienter på hospitalet efter de er færdigbehandlet fordi kommunerne skal betale for "leje af en seng" En udgift der kan være flere tusinde kroner pr døgn skriver hun.

En række tilbud

Naalakkersuisut ønsker, at borgere ikke ender i hjemløshed, svarer Jess Svane, naalakkersuisoq for sociale anliggender, arbejdsmarked og indenrigsanliggender:

- Dette gælder uanset, om der er tale om sårbare unge, psykiske syge borgere eller andre grupper af samfundet.

Jess Svane oplyser, at kommunen - ifølge Inatsisartutlov fra 2019 om støtte til personer med handicap - har mulighed for at tilbyde en række konkrete tilbud.

Det gælder:

• Ophold i bo-kollektiv med pædagogisk støtte i dagtimerne.
• Ophold i beskyttet bo-enhed med pædagogisk støtte hele døgnet.
• Ophold på landsdækkende døgntilbud med omfattende eller specialiseret støtte til daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, når disse behov ikke kan dækkes på anden vis.
• Støtteperson til at kunne klare sig i eget hjem.
• Beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud.

Men loven om offentlig hjælp kræver, at borgeren har en adresse.

Så når borgeren ingen adresse har - udover for eksempel at sove og opholde sig på herberg, så bliver de allermest sårbare i samfundet lukket af for muligheden for den rette hjælp, lyder det fra Anna Wangenheim.

Men det er der fundet en løsning på under forårssamlingen. Der blev det besluttet at retten til at modtage offentlig hjælp fra 1. juli 2023 ikke længere skal være betinget af, at man har en fast bopæl, men alene af om personen har en stærk personlig tilknytning til Grønland, oplyser Jess Svane.

Kan sjældent gøre noget akut

Departementet for Sundhed oplyser i svaret, at hvis der er bekymring for, at en patient, der er klar til at blive udskrevet, for eksempel havner, hjemløshed, så indkalder sundhedsvæsenet patientens hjemkommune til netværksmøde.

Kommunen kan dog sjældent gøre noget akut, men være behjælpelig med opskrivning til lejebolig og stillingtagen til andre støtteforanstaltninger eksempelvis støtteperson eller bo-enhed, lyder det i svaret fra Jess Svane.

I svaret fremgår det ligeledes, at sundhedsvæsenet oplever, at nogle patienter trods social førtidspension eller anden offentlig ydelse misligholder deres husleje.

- Gælden til boligselskabet kan i sidste ende forhindre, at borgeren kan komme på venteliste til en lejebolig. Sundhedsvæsenet har ikke mulighed for at beholde voksne patienter indlagt indtil deres boligsituation er afklaret, da dette kan have lange udsigter.

Afslag på grund af hjemløshed

Naalakkersuisoq oplyser, at Psykiatrisk Område oplever udfordringer i forhold til en del af de unge patienter mellem 18 og 25 år, som har været anbragt i deres barndom.

- Overgangen til voksenlivet er ofte vanskelig for de unge: De kan have svært ved at håndtere det store eget ansvar eksempelvis i forhold til økonomi. Psykiatrisk Område oplever, at flere unge hjemløse med en psykiatrisk lidelse får en behandlingsdom:

Ung og skizofren på herberg: - Skulle have haft hjælp for lang tid siden

Naalakkersuisoq oplyser, at disse patienter derfor har brug for støtte i hverdagen, men Psykiatrisk Område oplever, at patienterne får afslag på hjælp fra kommunen med begrundelse, at de er hjemløse.

Efter 1. juli 2023 vil retten til at modtage offentlig hjælp ikke længere være betinget af, at man har en fast bopæl, men alene af om personen har en stærk personlig tilknytning til Grønland, oplyser Jess Svane.