Ung og skizofren på herberg: - Skulle have haft hjælp for lang tid siden

Rettet 29. november. Det fremgik tidligere i artiklen at Karl-Peter Jakobsen har boet på herberg i tre år. Redaktionen har nu fået adgang til oplysninger fra kommunen, som dokumenterer, at det kun drejer sig om to år (red. )

- Jeg får skældud på herberget, men jeg ved ikke hvorfor.

Det fortæller 27-årige Karl-Peter Jakobsen, der med andre ord ikke er synderligt begejstret for sin situation, da Sermitsiaq.AG møder ham torsdag formiddag på Frelsens Hær i Nuuk.

Karl-Peter Jakobsen fortæller med støtte fra sin bisidder Else Thorsen, at han er psykisk syg.

Han er diagnosticeret med skizofreni og får medicin for det. Ifølge handicaploven har Karl-Peter Jakobsen krav på hjælp og støtte - alligevel har han boet på herberg de seneste år, fortæller han.

Psykisk syge borgere får ikke den rette hjælp - og det skaber farlige situationer

Det er selvom, at Naalakkersuisut ifølge loven skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgntilbud for personer med psykisk eller fysisk handicap, mens det er kommunalbestyrelsens ansvar, at der er det nødvendige antal pladser i bokollektiver og beskyttede boenheder.

Meget stresset

Karl-Peter Jakobsen fortæller, at han er blevet skrevet op til et bosted, men venter på at få en afklaring. I mellemtiden sover han - som han har gjort det de seneste tre år - på herberget, men det er ikke altid gnidningsfrit.

- Jeg får måske skældud, fordi jeg er stresset for tiden, siger han med henvisning til de andre hjemløse.

Else Thorsen tilføjer:

- Han er meget hyperaktiv lige nu. Han har svært ved at falde i søvn og sover ikke meget.

Karl-Peter Jakobsen nikker.

- Det ville være bedst med min egen bolig, siger han.

Synd for de mennesker

Flere af de andre brugere af herberget, som kommer på Frelsens Hærs, er utrygge.

Det fortæller Nathanael Münch, korpsleder i Frelsens Hær.

Han forklarer, at han jævnligt hører om konfliktfyldte forhold på herberg, hvor psykisk sygdom er en faktor.

Det kan Palle Sandgreen, som er hjemløs og kommer på herberget, nikke genkendende til. Han er førstehåndsvidne til hverdagen på herberget og synes, at det er synd for de mennesker, som har brug for hjælp og omsorg, men som ikke får det.

Klokkeklart eksempel

Han forklarer desuden, at deres adfærd kan være irriterende for de andre almindelige hjemløse, som Palle Sandgreen forklarer det.

Karl-Peter Jakobsen er en af dem, der har brug for hjælp. Det giver han selv udtryk for - og det samme gør korpslederen, bisidderen og Palle Sandgreen.

- Han (Karl Peter Jakobsen, red.) får så meget medicin, at han er passiviseret hele dagen. Det er selvfølgelig ikke sundt. Det er heller ikke sundt at være omringet af mennesker hele dagen. Hjernen får aldrig ro, siger Nathanael Münch.

Korpslederen mener, at Karl-Peter Jakobsen er klokkeklart eksempel på en person, der skulle have haft hjælp for lang tid siden.