Gå til hovedindhold

KAIR-indskud når 2 milliarder kroner

Torsdag indskyder Naalakkersuisut 275 millioner kroner i Kalaallit Airports Holding. Dermed er indskuddet oppe på 1.999.739.000 kr. I alt kan Naalakkersuisut indskyde 2,5 milliarder kroner.

Torsdag indskyder Naalakkersuisut endnu et stort millionbeløb i Kalaallit Airports Holding, til kontant betaling af lufthavnsbyggerierne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

Naalakkersuisut oplyser, at der på en ekstraordinær generalforsamling indskydes 275 millioner kroner.

- Med godkendelsen af indskuddet vil der dermed i alt være indskudt 1.999.739.000 kr. i Kalaallit Airports Holding A/S, hvoraf 1.905.439.000 kr. udgøres af kapitalindskud og de resterende 94.300.000 kr. udgøres af et ansvarligt lån, oplyser Formandens Departement.

Det er et lidt højere beløb end sidste år, hvor Naalakkersuisut indskød 252 mio. kr. i selskabet.

I alt har Naalakkersuisut lov til at skyde i alt 2,5 milliarder kroner ind, og dermed er Naalakkersuisut altså godt på vej for opfylde den del af finansieringen af lufthavnsbyggerierne.

På dagens ekstraordinære generalforsamling vedtages der også en række vedtægtsændringer for selskabet. Ændringerne udvider formålet med Kalaallit Airports Holding.

Ændringerne sker, efter at Inatsisartut har godkendt, at Mittarfeqarfiit omdannes til et aktieselskab, der skal indgå som et datterselskab i Kalaallit Airports koncernen, samt at der sættes penge af til forundersøgelse af lufthavnsprojekter i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.

LÆS OGSÅ: Kvart milliard skydes i lufthavnsselskab

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER