Naalakkersuisut arbejder på mere transparens i bestyrelser
Transparency International Greenland efterlyser mere gennemsigtighed i forbindelse med udskiftning af formænd og bestyrelsesposter i Selvstyrets aktieselskaber. Formanden for naalakkersuisut anerkender kritikken.
Hvilke kompetencer bidrager det enkelte medlem af bestyrelsen med?
Det er ét af flere spørgsmål, som Transparency International Greenland (TIG) mangler svar på. Organisationen har konstateret, at der er sket en udskiftning af formænd og bestyrelsesmedlemmer i flere af Selvstyrets aktieselskaber.
Det er sket uden transparens, og det er blandt andet et problem, fordi det skaber grobund for rygtedannelse, mener TIG.
LÆS OGSÅ: Transparency med løftet pegefinger til naalakkersuisut
Naalakkersuisut tager kritikken til efterretning, lyder det i et skriftligt svar fra formand Múte Bourup Egede.
Transparens i det videre forløb
Han oplyser, at naalakkersuisut har taget initiativ til at sikre et bredt politisk forlig om en ny ejerskabspolitik for de selvstyreejede virksomheder. Den første runde med partierne er allerede afviklet i september, og flere runder forventes at køre hen over efteråret, for at få politiken på plads.
Målet er ifølge formanden at sikre en politisk rammeaftale som grundlag for den kommende politik:
- I det videre forløb er det vigtigt for naalakkersuisut, at der arbejdes med transparens blandt flere ting.