Danmark og Grønland fik smæk
Kritikere mener, at Grønlands fangst af hvaler er blevet kommerciel. Flertal nægter at forhøje den grønlandske hvalkvote fra 2013. Danmark står helt alene i EU.
Danmark og Grønland fik torsdag en smældende lussing fra flertallet af de lande, som er med i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC).
34 lande stemte imod at forhøje Grønlands kvote med 10 hvaler årligt fra 2013, så kvoten ville stige fra 211 til 221 hvaler.
Modstanderne - som tæller samtlige andre EU-lande - mener, at den grønlandske hvalfangst ikke længere kan "forklædes" med, at den udøves af oprindelige folk.
Hvalkødet finder nemlig også vej til supermarkeder og restauranter i Grønland, hvor turister får det tilbudt, og derfor er hvalfangsten ved at blive kommerciel, mener kritikerne.
Læs også Kampagne mod grønlandsk hvalfangst hitter
25 lande støttede forslaget fra det danske rigsfællesskab, også USA, som traditionelt er med i hvalvennernes klub. USA henviste til, at den planlagte grønlandske fangst ifølge en videnskabelig rapport er bæredygtig.
Læs mere: Voksende modstand mod Grønland
Ole Samsing, Danmarks hvalkommissær og chefforhandler, er meget skuffet over IWC-flertallet, som han kalder uansvarligt. Landene er gået ud over deres beføjelser, mener han.
- Men man skal have tre fjerdedele af stemmerne for at få en kvote, og det er meget vanskeligt i en organisation, hvor 50 procent er for og 50 procent imod. Man skal altså have nogle af imod-landene med, og det lykkedes os ikke, selv om vi også tilbød at forhandle om et kompromis, siger Ole Samsing.
Situationen er nu den, at Grønland formelt set står uden IWC's tilladelse til at fange hvaler efter nytår. Hvad gør man så?
- Der er et halvt år til, at et nyt kvoteår begynder. I den periode skal den danske og den grønlandske regering stikke hovederne sammen og finde ud af, hvad man gør, siger Ole Samsing.
Ane Hansen, ansvarlig for fangst og fiskeri i den grønlandske regering, mener, at afstemningen viser, at IWC ikke fungerer.
- Grønlands forslag stemmer overens med rådgivning fra den videnskabelige komité og opfylder alle kriterier, der kræves for at få kvoter som oprindeligt folk i henhold til IWC's regler. En stor og detaljeret rapport beskriver i detaljer Grønlands behov for hvalkød, siger hun i en kommentar.
Læs iøvrigt: Ane Hansen: IWC fungerer ikke
FAKTA Globalt slagsmål om hvaler får aldrig ende
* I 1986 indførte Den Internationale Hvalfangstkommission, IWC, et moratorium (stop for kommerciel fangst) for alle havenes store hvalarter.
* Siden har oprindelige folk kunnet søge om at få tildelt særlige hvalkvoter, begrundet i deres traditionelle levevis og kulturelle baggrund.
* Grønland fik i 2010 en årskvote på 9 pukkelhvaler, 10 finhvaler, 2 grønlandshvaler og 190 vågehvaler (178 på vestkysten og 12 på østkysten).
* Ifølge Grønlands selvstyre har en undersøgelse dokumenteret et behov på den grønlandske vestkyst for 760 ton hvalkød årligt.
* Danmark og rigsfællesskabet har i år bedt om en forhøjet grønlandsk kvote for 2013-2018 - 1 pukkelhval og 9 finhvaler mere om året.
* Imidlertid blev det danske forslag afvist på IWC's årsmøde i Panama i denne uge med 34 lande imod og 25 for. Tre lande undlod at stemme.
* Modstanderne - herunder resten af EU - mener, at Grønlands hvalfangst er kommerciel, fordi kødet også sælges i supermarkeder og restauranter.
* Samtidig godkendte Hvalfangstkommissionen kvoter til oprindelige folk i Alaska, Rusland og den caribiske østat St. Vincent & Grenadinerne.
/ritzau/