Corona: Oldboys-GM i fodbold rykket

Gårsdagens fund af endnu en person med Covid-19 får konsekvenser for Oldboys kommende GM i Narsaq. Mesterskaberne skal afholdes tre uger senere end først planlagt.

Arkivfoto

Mesterskaberne i futsal for Oldboys, som er mænd over 35 år, skal holdes tre uger senere end tidligere planlagt.

Det oplyser KAK på deres Facebookside.

Mesterskaberne skulle ellers holdes i uge 14, som er lige efter påske. Men mesterskaberne er i stedet rykket til slutningen af april, og er fortsat planlagt til at blive afholdt i Narsaq.

En person i Narsaq er konstateret smittet. Vedkommende har været i direkte kontakt med Det Grønlandske Patienthjem og er testet positiv ved test fem dage efter ankomst.

KAK oplyser endvidere, at Narsaqs oldboys-hold, N-85 er af Coronasekretariatet godkendt til at deltage ved mesterskaberne.

Powered by Labrador CMS