Værested for børn etableres i Aasiaat

En forsøgsordning skal gøre det muligt for udsatte børn at overnatte på et værested i Kommune Qeqertalik. Ordningen er en del af samarbejdet mellem Grønland og Danmark på socialområdet for børn og unge.

Det Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland udmunder nu i helt konkrete tiltag.

Gennem samarbejdet oprettes fem væresteder for børn. Ét i hver af landets kommuner.

Kommune Qeqertalik har besluttet, at værestedet i kommunen skal være i Aasiaat, fremgår det af dagsordenen forud for kommunalbestyrelsesmødet torsdag.

Værested bliver for alle børn under 18 år, og der skal være mad og senge. Ved et møde med socialstyrelsen er det besluttet, at værestedet ”Alleq” i Aasiaat skal benyttes til det nye projekt.

Skal være åben i slutningen af måneden

- Åbningstider for værestedet er ved månedsslutning, eller ved nødvendighed. Værestedet åbner fra klokken 22.00 om aftenen frem til klokken 10.00 om formiddagen, fremgår det.

Det meddeles, at Naalakkersuisut har stillet krav, om at værestedet skal være klar til åbning første weekend i oktober, og at værestedet skal være åben mindst én gang om måneden.

Sidste år blev der afsat 80 millioner kroner fra Danmark til hjælp for udsatte børn i Grønland.

Powered by Labrador CMS