Martha Abelsen: Erkendelsen af problemerne er sundt
Naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Abelsen er tilfreds med den hjælp, som Danmark kommer med i forbindelse med de massive sociale problemer her i landet. At bede om hjælp er sundt, lyder det fra Martha Abelsen.
En erkendelse af, at Grønland ikke magter at løse de massive sociale udfordringer, er sundt for Grønland og for det grønlandske samfund.
Det mener Naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Abelsen, der også erkender, at Grønland måske har begået fejl i håndtering af de sociale problemer.
- Jeg mener, at det er sundt for landet, at vi har anmodet Danmark om hjælp til de sociale problemer i landet. Jeg har tidligere haft forbehold for at anmode om hjælp, men nu kan jeg se, at det er det rigtige at gøre, siger Martha Abelsen (S) under et pressemøde fredag.
Hun har sammen med sin danske kollega, socialminister Astrid Krag (Soc.) præsenteret den grønlandsk-danske arbejdsgruppes rapport, der indeholder i alt 16 anbefalinger til at løse de sociale problemer, hvor børn og unge er indblandet.
- Lige nu har vi behov for hjælp udefra, og jeg tager glædeligt den fremstrakte hånd. Men jeg skal understrege, at det er vigtigt at huske, at vi på et tidspunkt i fremtiden skal klare de sociale anliggender selv, uden hjælp udefra. Det skal vi også ruste os til, siger hun.
Den grønlandske model
Den danske socialminister Astrid Krag påpeger under pressemødet, at den danske hjælp til Grønland ikke er ensbetydende med, at Danmark kopierer sine best practice eksempler til Grønland. Der skal grønlandske løsninger til grønlandske udfordringer, understreger hun.
- Vi har ikke tænkt os at overføre tiltag, der fungerer i Danmark til Grønland, for vores erfaring er, at det nødvendigvis ikke fungerer her. Vi skal selvfølgelig tage udgangspunkt i det grønlandske samfund, når vi skal finde på løsninger. Vi arbejder tæt sammen for at finde løsninger, siger Astrid Krag og bruger Tasiilaq som eksempel.
Siden sidste år har en task force med psykologer og sagsbehandlere været i Tasiilaq for at behandle administrative opgaver i sager om børn og unge i det kommunale regi, mens man behandler ofre for seksuelle overgreb. Samtidig har Kommuneqarfik Sermersooq sendt flere medarbejdere til Tasiilaq, så både Danmark og Grønland arbejder tæt sammen for at løse problemerne.
Sagen følges til dørs
Astrid Krag understreger, at det er Grønland, der skal holde snor i tiltag og beslutte, hvor den danske finansiering skal lande. Men Danmark vil fortsat følge med fra sidelinjen:
- Vi kommer til at følge det her meget tæt, men det er klart, det er lokalt i Grønland og også af grønlandsk regering, at det her skal rulles ud og fungere. Det har vi også en stor respekt for, siger Astrid Krag.
- Vi har tidligere set og læst flere rapporter og endnu flere anbefalinger om, hvordan problemerne på området kan løses. Hvordan kan vi tro på, at disse anbefalinger vil virke denne gang?
- Det er rigtigt, at der har været flere anbefalinger på området. Men vi kan sige, at tingene har ændret sig. Vi kan mærke, at der er vilje i samfundet til, at man vil ændre forholdene. Vi har erkendt, at der er et problem, men vigtigst har vi sagt nej, vi accepterer ikke seksuelle overgreb, siger Martha Abelsen.
