Chokeret mor: Sexkrænker slipper med advarsel
Naasunnguaq Ignatiussen Streymoy stod frem i dokumentaren 'Byen hvor børn forsvinder' og fortalte om de overgreb, som hendes datter blev udsat for som 12-årig. Hun har netop fundet ud af, at gerningsmanden er blevet idømt en advarsel ved kredsretten.
OPDATERING 8. OKTOBER KL 10.00: Dommmen er ændret. Der fremgår ikke af artiklen, at dommen over den 21-årige blev anket og landsretten har ændret den til en behandlingsdom. Dommen lyder: “Landsretten ændrede kredsrettens dom således, at den 21-årige idømtes tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år. I tilsynstiden skulle tiltalte undergive sig Kriminalforsorgens bestemmelse om psykologbehandling.”
En dengang 21-årig mand havde i starten af 2017 fire gange samleje med Naasunnguaq Ignatiussen Streymoys dengang 12-årige datter. Et år senere blev han ved Sermersooq Kredsret dømt for overgrebene. Foranstaltningen bliver, at retten meddeler ham en advarsel.
Naasunnguaq Ignatuissen Streymoy har først nu fået kendskab til dommen, og hun er dybt chokeret.
- Det kan ikke passe, at han kan slippe med en advarsel. Man tager ikke særlig meget hensyn til offeret. Jeg føler, at vores system er i stykker, siger hun til Sermitsiaq.AG.
Naasunnguaq Ignatuissen Streymoy var forholdsvis kort tid inden ovegrebene flyttet hjem til Tasiilaq med sin familie, efter hun igennem længere tid havde boet i Danmark. Datteren havde svært ved at falde til og fandt i den første tid ingen venner i de nye omgivelser.
Gaver til pigen
Naasunnguaq og hendes mand var opmærksomme på, at hun var ved at være i den alder, hvor drenge begynder at blive interessante.
- Vi talte med hende om, at det er i orden at have én at 'holde i hånd og kysse kæreste' med, men ikke mere end det. Og at hun skal præsentere en eventuel kæreste for os.
Datteren bliver på Facebook kontaktet af den 21-årige og begynder at mødes med ham. Derhjemme fortæller hun, at han kun er et par år ældre end hende. Naasunnguaq understreger endnu engang, at datteren ikke må gå længere end at holde i hånd og kysse. Samtidig siger hun, at datteren skal præsentere ham for Naasunnguaq og hendes mand.
- Den 21-årige forkælede hende meget med gaver og slik. Det brød jeg mig ikke om.
Truede med selvmord
Naasunnguaq presser yderlige på for, at datteren skal tage manden med hjem, hvilket datteren lovede. Men i stedet for kom den 12-årige hjem, brød sammen og fortalte, at hun havde haft samleje med manden.
- Han havde truet med at begå selvmord, hvis hun ikke gik i seng med ham. Han havde gentagne gange fortalt, hvor hårdt han har haft det, og hvor svært livet var for ham.
- Min datter ville ikke have sex med ham, men hun var jo på det tidspunkt dødforelsket i manden og derfor gav hun efter, da han truede med selvmord.
- Selv følte jeg, at han havde hjernevasket hende.
Manden havde samleje med den unge pige fire gange, inden hun fortalte forældrene om det. Naasunnguaq forklarede hende, at uanset hvad baggrunden var, så var det forkert af ham. Datteren ønskede i første omgang ikke at politianmelde manden, men Naasunnguaq insisterede, og overgrebet blev samme dag meldt til politiet i Tasiilaq.
Selvmordsforsøg
Efterhånden begynder konsekvenserne af ovegrebene at vise sig hos barnet. I starten nærede hun stadig varme følelser for manden, men efterhånden vender de til det modsatte.
- Hun begynder at kunne se, hvor klamt det, han har gjort mod hende, er, og hun begynder at hade ham.
Mor tag det af mig, jeg er jo kun et barn
Alligevel kunne den unge pige ikke lade være med at bebrejde sig selv.
- Hun begyndt at føle sig ulækker, og hun var ofte rigtig ked af det. Tit kunne hun bare græde og græde. Hun følte sig beskidt. Hun kunne sige: 'Mor tag det af mig, jeg er jo kun et barn. Hvorfor skulle det ske for mig?'
Samtidig kunne hun stadig møde den 21-årige i byen.
I sin fortvivlelse begyndte pigen at skære i sig selv, og hun truede med at begå selvmord.
Frifundet for voldtægt
Som det også fremgår af 'Byen hvor børn forsvinder' kunne familien igennem lang tid ikke få hjælp til datteren. Der kommer heller ingen psykologisk hjælp, da datteren et år senere bliver udsat for endnu et ovegreb. Denne gang forklarer hun til politiet, at der var tale om en regulær voldtægt, der skete under anvendelse af vold.
Efter denne hændelse bliver selvmordsforsøgene hyppigere og alvorligere. Eneste behandling efter selvmordsforsøgene var stærkt beroligende medicin efter en indlæggelse på sygehuset. Først efter optagelserne til tv-dokumentaren fik datteren otte samtaler med en psykoterapeut, som ifølge moderen var en stor hjælp for hende, men langt fra nok.
Den tiltalte for voldtægten er blevet frifundet ved kredsretten, der konkluderer, at der mangler beviser og derfor lader tvivlen komme den tiltalte til gode. Anklagemyndigheden har anket dommen til landsretten.
Lovovertrædelse ‘af ringe grovhed’
I den første sag dømte kredsretten 22. februar overgrebsmanden skyldig i, fire gange at have haft samleje med den 12-årige 'velvidende, at hun var under 15 år eller i så henseende handlende uagtsomt'.
For dette krævede anklageren en anbringelse på anstalt i 40 dage. Når kredsretten beslutter sig for en advarsel, så skyldes det, dels at manden 'ikke har været foranstaltet før, har haft uddannelse, har ingen misbrugsproblemer og er en velfungerende person'. Derudover tror retten på hans forklaring om, at han først efter de fire samlejer fandt ud af, at pigen kun var 12 år gammel. Naasunnguaq Ignatuissen Streymoy mener ikke, at dette er troværdigt.
Advarslen bliver dømt med henvisning til en paragraf, der siger: 'Advarsel kan anvendes, hvis lovovertrædelsen er af særlig ringe grovhed, og navnlig når gerningsmanden ikke tidligere er idømt foranstaltning. '
Hjælpen er stoppet
I dag er den nu 15-årige pige på efterskole i Danmark for at få lidt ro i en periode. Men det har betydet, at den psykoterapeutiske hjælp til hende er stoppet igen. Kommuneqarfik Sermersooq og den danske kommune afviser begge at betale for den.
De alvorlige konsekvenser for datteren og den manglende hjælp sammenholdt med at overgrebsmanden slipper med advarsel, betyder at Naasunnguaq Ignatuissen Streymoy sidder tilbage med en følelse af, systemet svigter både ofrene og indsatsen for at stoppe overgrebene.
- Jeg har kendskab til seks selvmord i Tasiilaq siden dokumentaren. Vi begraver alt for mange. Jeg vil ikke også begrave min datter.