Gå til hovedindhold

Demokraterne langer ud mod forvaltningen i Sermersooq

Forvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq får alvorlig kritik for dens håndtering af økonomien. Det skyldes, at det - igen, igen - har været nødvendigt at efterbevilge 25 millioner kroner til døgnanbringelser.

- Vi forstår ikke prioriteringen, og der bør laves en handleplan for, hvordan og hvornår man forventer at knække kurven for disse fejlbudgetteringer, siger Anna Wangenheim, Regionsformand for Demokraatit Sermersooq Vest, i en pressemeddelelse.

Kritikken kommer i kølvandet på Sermitsiaq.AGs omtale af seneste kommunalbestyrelsesmøde, hvor politikerne godkendte en merbevilling på 25 millioner kroner på døgnanbringelsesområdet. Dermed er denne post kommet op på 225 mio. kr.

LÆS OGSÅ: Sermersooq: Ekstraregning på 25 mio. kr.

- Argumentet med, at børn med behov skal hjælpes, er i og for sig helt på sin plads, men det er ledelsesmæssigt uambitiøst og uansvarligt at der for flere år i træk blot efterbevilges, når man tilmed havde håbet på en samlet besparelse på 15 mio. kr.. Ledelsen bør straks finde initiativer og indgå i et samarbejde med kommunalbestyrelsen for at opnå målet om både besparelser og forebygge de stigende døgnanbringelser, foreslår Anna Wangenheim, der undrer sig over, at man har oprettet en stilling som vicekommunaldirektør, “når der i forvejen findes en meget stor administration i kommunen”.

Er politikerne orienteret?

Hun stiller spørgsmålstegn ved, om kommunalbestyrelsen overhovedet er orienteret om stillingsopslaget og de øgede udgifter til administrationen.

- I en artikel fra denne uge i Sermitsiaq.ag belyses det, at spareplanen ikke er opnået pga. samarbejdsvanskeligheder om at udskrive de unge. Også her undrer Demokraterne Sermersooq Vest sig over det manglende ansvar, står der i pressemeddelelsen.

- Det er et ledelsesmæssigt ansvar at afdække de til enhver tid gældende udfordringer og løse udfordringerne ud fra de realistiske rammevilkår. Det er derfor for nemt for direktionen at konstatere samarbejdsvanskeligheder, når det netop er et ledelsesmæssigt ansvar at etablere det fornødne samarbejde, fastslår Anna Wangenheim.

Demokraternes regionsformand opfordrer til, at administrationsudgifterne bliver sænket, og at man bruger de nødvendige midler til at forebuygge sager om døgnanbrindelser.

Opgør med silotænkning

- Vi ønsker at man gør op med silotænkningen og indgår i et tættere samarbejde om det fælles mål, som hedder minimering af døgnanbringelser. Der skal ligeledes laves en opgørelse over, hvor disse børn kommer fra, og kommer de fra øvrige kommuner skal pengene følge den enkelte borger/familie for ikke at belaste kommunens økonomi yderligere. Dernæst skal ambitionen være ansvarlighed i direktionen og at sætte et mere realistisk rammebudget. Kommunalbestyrelsen skal være medbestemmende om så væsentlige udfordringer, understreger Anna Wangenheim.

Hvad skal der ske med Hans Egede-statuen? Lad politikere høre din mening
Borgmester Charlotte Ludvigsen har skudt gang i en proces, hvor du som borger høres i den aktuelle debat om Hans Egede-statuen, og hvad der skal ske med den i fremtiden. Du kan deltage og give din...
Sommerferieaktiviteter: Lær at lave smuk lyd på klaveret eller ved mixerpulten
Sommerferien er ankommet, og derfor er der masser af fritid. Så hvad skal du lave? Kommuneqarfik Sermersooq har masser af arrangementer for en hver smag på programmet. Denne artikel er til dig, der...
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER