Aaja efter dokumentar: Krænkere skal væk fra Tasiilaq

Modsat DF's Søren Espersen mener folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA), at krænkerne skal væk fra mindre bosteder

Inuit Ataqatigiits Aaja Chemnitz Larsen

- Jeg er enig med Søren Espersen (DF) i, at der behov for handling, men jeg dybt uenig med Dansk Folkeparti i, at vi skal tvangsfjerne børnene. En løsning kunne derimod være, at fjerne krænkerne fra mindre bosteder, såsom Tasiilaq.

Det siger folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen i en pressemeddelelse, efter den barske dokumentar 'Byen hvor børn forsvinder' om seksuelle overgreb og selvmord i Tasiilaq, er blevet vist på DR2.

Løsningsforslag

Aaja Chemnitz Larsen siger, at hun for nylig forsøgt at råbe sagen op, men forgæves.

Tidligere på året udkom Aaja med et debatindlæg, hvor hun anbefalede Tasiilaq kom i en social undtagelsestilstand og der blev peget på seks konkrete løsningsforslag, blandt andet en ekstraordinær pulje på justitsområdet til steder med voldsomme overgreb som Tasiilaq. Et emne, som hun har drøftet med justitsministeren efterfølgende, som var positiv. Der har dog ingen reaktion været på opråbet dengang, hvilket hun finder tankevækkende.

Problem ikke kun i Tasiilaq

- Det er svært at se på så meget sorg, uden at få lyst til at handle sig ud af situationen. Sådan har jeg det også. Der er behov for en bred vifte af tiltag, som kommunen skal løfte sammen med Naalakkersuisut og jeg vil gerne bidrage via Folketinget, siger hun.

- I Tasiilaq er der behov for en ekstraordinær indsats og her vil jeg gerne være med til at tage medansvar. Jeg synes det kræver en fælles front med de frivillige kræfter og gode ressourcefolk, som jeg ved der er i Tasiilaq. Jeg er villig til at se på om loven skal give mulighed for at styrke ofrenes retsstilling og fjerne krænkerne fra ofrene. Dette er ikke kun i Tasiilaq det er et problem, men generelt i små steder er det krænkende, at se sin overgrebsmand gå frit rundt på gaden, lyder det fra IA-politikeren.

Powered by Labrador CMS