Siden 2014 har Forsvarets Efterretningstjeneste haft det overordnede ansvar for at forsvare Danmark mod den stadig stigende trussel i cyberspace, der både kommer fra kriminelle og andre stater. Konkret foregår det arbejde i Center for Cybersikkerhed, som med en lov fra 2014 fik en række beføjelser på området. Loven gælder dog ikke for Grønland og Færøerne.

- Lov om Center for Cybersikkerhed gælder ikke for Grønland og Færøerne, men loven vil ved kongelig anordning helt eller delvis kunne sættes i kraft for Grønland og Færøerne med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger, skriver forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et skriftligt svar til Sermitsiaq.AG.

Men loven vil hverken helt eller delvist blive sat i kraft for Grønland, oplyser Tony Ditlevsdal, der er konstitueret chef i Digitaliseringsstyrelsen.

- Loven vil ikke komme til at gælde for Grønland, fastslår han overfor Sermitsiaq.

Samarbejde i stedet for dansk lovgivning

I stedet for, bliver der arbejdet på en egen lov om om cyber-­ og informationssikkerhed. Hvis alt går efter planen og forslaget bliver godkendt af Naalakkersuisut skal lovforslaget fremlægges på efterårssamlingen.

- Vi ønsker ikke at underordne os restriktioner fra Danmark, men ønsker et godt og tæt samarbejde, siger Tony Ditlevsdal.

LÆS OGSÅ: Daglige cyberangreb mod Grønland

Og selvom man altså tilstræber en selvstændig lovgivning, så er der mulighed for at trække på eksperterne fra Center for Cybersikkerhed

- Selvom lovgivningen på området for cyber- og informationssikkerhed således ikke er sat i kraft for Grønland og Færøerne, er der mulighed for, at Center for Cybersikkerhed på frivillig basis og efter aftale kan yde rådgivning til Færøerne og Grønland om cyber- og informationssikkerhed, siger Claus Hjort Frederiksen (V).

Alarmenheder

Og det er netop planer om at udbygge samarbejdet.

- Det er helt oplagt, at vi ville trække både på deres ressourcer, deres knowhow og deres teknologi. Vi kan ikke bekæmpe den stigende cybertrussel alene, fastslår Tony Ditlevsdal.

Helt konkret vil Center for Cybersikkerhed kunne opsætte alarmenheder hos offentlige myndigheder og samfundskritiske virksomheder, som dermed bliver tilsluttet direkte til centrets netsikkerhedstjeneste. Ifølge Tony Ditlelvsdal har Tele-Post udtrykt interesse for sådan en ordning.

Den kommende grønlandske lov om cybersikkerhed vil skulle regulere en sådan tilslutning.

Center for Cybersikkerhed har myndighedsopgaver

Men selvom Selvstyret med den kommende lov, i høj grad ville kunne trække på Center for Cybersikkerhed, så er der også begrænsninger.

- Lovgivningen giver dog ikke mulighed for, at Center for Cybersikkerhed ud over frivillig rådgivning kan udføre de myndighedsopgaver i Grønland og på Færøerne, som lovgivningen giver mulighed for i Danmark, siger Claus Hjort Frederiksen (V).

De myndighedsopgaver, som forsvarsministeren henviser til er, at Center for Cybersikkerhed i Danmark er ansvarlig myndighed for informationssikkerhed, samt beredskab på teleområdet (se faktaboks).

I Grønland vil det med en kommende lov fortsat være Digitaliseringsstyrelsen, der har det overordnede ansvar for at koordinere landets cyberforsvar. Der skal etableres et cyber­- og informationssikkerhed team, der skal stå for denne opgave.

I Danmark diskuterer politikerne for iden en ændring af loven om Center for Cybersikkerhed. Fra flere sider er der kritik af, at lovforslaget giver for vidtgående beføjelser til centret med hensyn til overvågning af virksomheder og borgere.