Minister parat til at indføre straframmer
Hårdere foranstaltninger i bestemte sager kan være på vej, hvis Naalakkersuisut ønsker det.
De foranstaltninger, der idømmes, er ikke stramme nok. Det synspunkt bliver jævnligt fremført i den offentlige debat i blandt andet sager om seksuelle overgreb, vold eller drab.
Seneste skete det i forbindelse med drabssagen fra lysbådehavnen i Nuuk, hvor en handicappet mand blev sparket 94 gange i hovedet og efterfølgende skubbet i vandet. Dommen lød på otte års anbringelse i anstalt. Det var alt for mildt, mente en del læsere, der kommenterede artiklen.
Men, som det er i dag, findes der i Grønland - i modsætning til i Danmark - ingen straframmer i lovgivningen. Det vil sige, at det ikke er de demokratisk valgte politikere, der sætter straframmerne. I stedet er det landsdommeren og politimesteren, der drøfter rammerne for de foranstaltninger, der bliver idømt.
Men det system er justitsminister Søren Pape Poulsen (K) parat til at lave om på, hvis man fra grønlandsk side ønsker det. Det fremgår af et svar på et spørgsmål fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
- Jeg har noteret mig, at det fremgår af Naalakkersuisuts strategi og indsatsplan for justitsområdet, at det er Naalakkersuisuts opfattelse, at tiden er inde til, at der tages en offentlig debat i Grønland om, hvordan det kriminalretlige system bedst indrettes, herunder om der bør indføres foranstaltningsrammer i kriminalloven, og at Naalakkersuisut vil koordinere det videre arbejde hermed, skriver justitsministeren i sit svar.
Søren Pape Poulsen (K) skriver videre, at han er i en løbende dialog med Naalakkersuisut om indsatsplanen, og dermed også om initiativet om en offentlig debat.
- Jeg vil selvfølgelig ikke som konservativ justitsminister stille mig i vejen for indførelse af foranstaltningsrammer med videre i kriminalloven, hvis der fra grønlandsk side er et ønske om at indføre et sådant system i Grønland.