Sara Olsvig: Handicappede får rettigheder

Medlem af Inatsisartut Martha Lund Olsen (S) ærgrer sig over Naalakkersuisuts forslaget til handicaploven, og hun mener, at der ikke er større visioner og indhold om nye tiltag.

Læs: Lund Olsen savner ambitioner i handicaploven

Nu kommer den ansvarlige naalakkersuisoq på området, Sara Olsvig (IA), med en reaktion på kritikken fra den tidligere naalakkersuisoq.

Fra muligheder til rettigheder
- Overordnet er det nye lovforslag et skift fra, at personer med vidtgående handicap har mulighed for hjælp, til at personer med handicap får rettigheder, skriver Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen, Sara Olsvig (IA), i en pressemeddelelse.

Hun forklarer videre forskellen for den gældende handicaplovgivning og den nye lovforslag.

- Udgangspunktet for gældende handicaplovgivning var FNs Standardregler om lige muligheder for handicappede. Udgangspunktet for lovforslaget om støtte til personer med handicap er FNs Konvention om rettigheder for personer med handicap, forklarer Sara Olsvig i en pressemeddelelse.

Markant forbedring af rettigheder
- Forslaget til ny lov om støtte til personer med handicap vil bane vej for en markant forbedring i de rettigheder personer med handicap i vores samfund har. For det første udvider vi definitionen af at være person med handicap, således ar mange flere kan og skal få støtte. For det andet sikrer vi med loven, at vi i langt højere grad lever op til FN’s Handicapkonvention, lyder det fra Naalakkersuisut.

Martha Lund Olsen påpegede også, at man som minimum burde vurdere handicappedes behov hvert år, og ikke kun hvis der er stort behov, som det står i den nye lovgivning.

Krav om handleplan ved særlig støtte
- Efter gældende handicaplovgivning er der kun krav om handleplan efter endt skolegang og ingen krav om udredning. I det nye lovforslag er der krav om handleplan ved særlig støtte samt krav om udredning ved særlig støtte, fremhæver Sara Olsvig i sin reaktion.

Efter gældende handicaplovgivning er der mulighed for f.eks. ledsagelse ved besøgsrejser, aflastning mv. Nu skal dem der har behov støtte, får mulighed for det i deres hverdag.

Støtte i hverdagen
- Efter lovforslaget skal personen med handicap tilbydes ledsagelse – ikke kun ved besøgsrejser, men hvis personen med handicap i sin hverdag ikke kan færdes alene pga. sit handicap. Derudover forpligtes kommunerne til at tilbyde aflastning, fremhæver Sara Olsvig.

Derudover fremhæver hun følgende nye tiltag i lovforslaget:

• Kommunalbestyrelsen kan tilbyde en person med handicap vedligeholdelses-træning på Det Landsdækkende Handicapcenter
• Kommunalbestyrelsen kan oprette særlige dagtilbud, der kan tilgodese børn i førskolealderen med vidtgående handicap særlige behov for støtte som supplement til de øvrige dagtilbud i kommunen
• Kommunalbestyrelsen kan tilbyde flyttehjælp til forældremyndighedsindehaverne til et barn med vidtgående handicap
• Oprettelse af sikrede døgntilbud for voksne med handicap, dvs. hvor det er tilladt at have vinduer og yderdøre aflåst
• Kommunalbestyrelsen skal udarbejde skriftlige kvalitetsstandarder vedrørende blandt andet den støtte, kommunen tilbyder personer med handicap.
• Naalakkersuisut kan pålægge kommunalbestyrelsen tvangsbøder for grov eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i overholdelsen af kommunalbestyrelsens forpligtelser som forvaltningsmyndighed i henhold til denne Inatsisartutlov.
• I § 23 fastsættes de overordnede rammer for kommunalbestyrelsens støtte til personer med handicap.
• § 24 sikrer, at en person med handicap, der ikke selv er i stand til fuldt ud at klare sig selv, skal tilbydes støtte til hjælp og omsorg, herunder til personlige opgaver og praktiske opgaver.
• § 65 pålægger Naalakkersuisut hvert fjerde år at udarbejde en strategi for udviklingen på døgntilbuddene.
• § 85 pålægger kommunalbestyrelserne at nedsætte et handicapråd, og fastsætter rådets opgaver og kompetencer.
• § 86 fastsætter, at kommunalbestyrelserne skal udforme en handicappolitik.

Dette lovforslag bliver 1. behandlet i Inatsisiartut i dag, tirsdag, og bliver 2. og 3. behandlet i Inatsisartut på forårssamlingen 2018.