Island

Valget på Island er i gang

Klokken 7 i morges åbnede valglokalerne på Island.

Katrin Jakobsdottir fra Grønt Venstre udfordrer statsminister Bjarni Benediktsson

Klokken 9.00 (7.00 grønlandsk tid) åbnede valglokalerne på Island og de holder åbent ind til klokken 22.00.

Den siddende statstminister Bjarni Benediktsson bliver udfordret på posten af Katrin Jakobsdottir fra Grønt Venstre. 41-årige Katrin Jakobsdottir bliver opfattet som et friskt pust i islandsk politik.

I starten af valgkampen lagde Grønt Venstre sig klart i spidsen, men efterhånden mistede partiet pusten og det lignede mere og mere et tæt løb mellem Grønt Venstre og Selvstændighedspartiet. De allersidste meningsmålinger peger på, at Selvstændighedspartiet bliver størst.

Det bliver det største parti, der af præsident Guðni Th. Jóhannesson vil få overdraget opgaven med at forsøge at danne regering. Uanset hvem af de to det bliver, så venter der lange forhandlinger forude. Ingen ser ud til at få et klar flertal, og vil være afhængig af en koalition med flere andre partier.

Et af dem kan være Socialdemokartiet, der ser ud til at få et godt valg og bliver tredjestørst.

Altinget har 63 pladser og anses for at være det ældste parlarment i verden.

LÆS MERE OM VALGET PÅ ISLAND:
Vurdering: Regeringsdannelse på Island kan trække ud i månedsvis
Tæt løb ved islandsk valg
Brev i sag om sexovergreb fælder Islands regering
77 år gammel paragraf skyld i islandsk regeringskrise

Powered by Labrador CMS