affaldssortering

Affald skal sorteres i Kapisillit

Der var stor interesse fra borgerne i bygden, da Drift og Miljø-afdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq på et informationsmøde onsdag den 11. maj i bygden Kapisillit

Kapisillit

Glas, jern, farligt affald samt husholdningsaffald skal i fremtiden sorteres af husstande i bygden Kapisillit, inden affaldet afleveres i en container, som er placeret i centrum af bygden.

Interessen var stor fra borgerne, da Kommuneqarfik Sermersooq holdt informationsmøde onsdag, hvor det blev præsenteret, hvordan affaldet skal sorteres.

Læs: Bygd ønsker erhvervsudvikling

Affaldskoncept
- Det var en stor glæde at høre borgernes store interesse for at være med til at holde naturen ren og miljøet rent i den smukke bygd Kapisillit, sagde leder af Videnscentret for affaldshåndtering Margrethe R. Hegelund efter præsentationen.

Sorteringen begynder efter at bygdens forbrændingsanlæg lukkede i marts.

Læs: Asii foreslår vej fra Nuuk til Kapisillit

Miljøet skal blive bedre
Siden 2012 har Kommuneqarfik Sermersooq udviklet et affaldskoncept for alle bosteder i kommunen. Og det er netop dette koncept, der i dag er under udvikling og tilpasset til hvert bosted så vidt muligt.

Udover sortering af husholdningsaffald var der også stor interesse for, at bygdemiljøet i fremtiden bliver pænere, da der stadig ses meget affald – især fiskeriudstyr, gamle snescootere og både, som i tidens løb er blevet efterladt rundt omkring i bygden.

Læs: Forbrændingsanlæg i en bygd lukker

Powered by Labrador CMS