Guldminen er i betalingsstandsning

I al ubemærkethed er Grønlands eneste aktive mine gået i betalingsstandsning

Guldminen, Nalunaq, i det sydlige Grønland, startede sin produktion i 2004. Økonomien har gennem årene været meget svingende. Nu er selskabet gået i betalingsstandsning. Foto: Sermitsiaq.AG, arkiv

Økonomien i guldminen i Nalunaq i Sydgrønland så dårlig, at selskabet er sat under administration. I et brev fra tilsynsadvokaterne til kreditorerne er konklusionen klar:

Både guldselskabet og et søsterselskab, der leder efter zink længere mod nord, er løbet tør for penge.

Det skriver dagbladet Politiken i dag søndag.

Læs også: Kurserne faldt da valgresultatet var offentligt

Læs også: Royalty bliver endevendt

Læs også: IA tæppebomber med royaltyspørgsmål

Mens der sidste år var forventninger om flere råstofprojekter allerede i 2015, der kunne redde Grønlands økonomi, siger flere centrale kilder i embedsværket i Nuuk til Politiken, at der formodentlig tidligst kan åbnes en større mine om 20-25 år - eller måske aldrig.

Man mener, det skyldes urealistisk høje forventninger inden valget til Inatsisartut, desuden er prisen på metalpriserne faldet, en anden vigtig faktor er, at mineinvestorerne gik kold, da Siumut varslede lovændringer:

Mineselskaberne må ikke ansætte tusinder af udenlandske anlægsarbejdere til en lav løn, og de skal betale mere i skat. Flere minedirektører siger, at det river tæppet væk under økonomien.

- Det giver simpelthen ingen mening. Jeg er virkelig overrasket over, at man fra politisk side prøver at få mere ud af en mineindustri, der slet ikke eksisterer endnu, siger Jonathan Downes, der er direktør for et zinkmineprojekt i Nordgrønland - en af de få minedirektører, der ønsker at udtale sig.

Du kan læse hele artiklen i dagbladet Politiken her

Powered by Labrador CMS