Lille skole skaber flotte resultater trods svære odds

I Kulusuk ligger den eneste bygdeskole i landet, der har klasser helt op til folkeskolens afgangsprøve. Det første år, der blev holdt eksamen, fik eleverne landets flotteste gennemsnit. Siden har de holdt positionen i den pæne ende.

Og i 2011 løb Kulusumi Alivarpi med både 1., 2. og 3. pladsen i en konkurrence for alle kommunens skoler - altså også dem i Nuuk - om at dyrke motion og bevæge sig.

Også internationalt er skolen blevet bemærket. For eksempel på det store COP15-klimatopmøde i december 2009 i København, hvor 6. klasse fra Kulusuk og deres lærer Anne-Mette Holm var blandt de mangeprominente deltagere fra hele verden.

Lars-Peter Sterling er skoleleder og har været det i elleve år. Før det har han været lærer andre steder i Grønland siden 1993. Man mærker med det samme, at han er en person, der godt ved, hvor han vil have skabet stående og ikke er bange for at sige det, men samtidig har han en meget lun og pragmatisk tilgang til tingene. Han er inkarnationen af tankegangen om at se på ressourcerne i stedet for vanskelighederne, men det er ikke noget han har læst i en bog.

- Der skrives så meget, side op og side ned. Det behøver sgu ikke være så intellektuelt, siger han og tager en pose skruer op fra sit overfyldte skrivebord for at vise, at han som leder på en lille skole også har mange praktiske ting at tage sig af. Men hvad er det så, han gør?

Krav til forældre, elever og lærere
Såvel lærere på skolen som forældre i bygden fortæller, at der bliver stillet tydelige krav og forventninger til både lærere, forældre og elever. For eksempel får forældrene, der for de flestes vedkommende kun har den grundlæggende skoleuddannelse, og hvoraf mange er socialt udsatte, klart at vide, at det går ud over deres børn, hvis de ikke støtter dem, sørger for at deres ting er i orden, og at de får søvn og mad nok.

Det er måske ikke så usædvanligt. Men når de bliver indkaldt til forældremøde, forventes det at alle dukker op. Man løber ikke an på at børnene kan sørge for at aflevere en mødeindkaldelse hjemme, så pedellen deler breve rundt til samtlige familier.

I de højere klasser er der stort set 100 procent fremmøde, men når nogle af de nye forældre ikke kommer, indkaldes de til et nyt møde. Udebliver de igen, går pedellen simpelthen rundt og henter dem. Men så skal der også være kød på de møder, man får dem til at komme til, forklarer skolelederen. Og det sørger han så for, at der er.

Håndplukkede lærere
Hvor man andre steder i landet sukker over, hvor svært det er at få kvalificerede lærere, ser Lars-Peter Sterling heller ikke det som noget problem, men han erkender, at han bruger meget tid på at håndplukke sine medarbejdere.

- Jeg bruger mit netværk, hører hvem der er gode og lokker dem hertil. Det bliver også lettere, efterhånden som skolen har fået sit gode ry.
Selvfølgelig sker det, at han får fat i nogen som ikke trives i den lille bygd alligevel, men det kan ikke undgås.

- Jeg vil helst have dobbeltsprogede, uddannede lærere, men jeg er også godt tilfreds med mine danske medarbejdere. Det er vigtigere, at de er uddannede, og i Kulusuk er 80 procent uddannede mod kun 50 procent inde i byen, fortæller han med stolthed.

Især skolens grønlandske lærere er meget begejstrede for den undervisningsform, der blev indført i hele Grønland for nogle år siden, som går under navnet Effektiv pædagogik. Den er blandt andet karakteriseret ved en systematiseret form for gruppearbejde, organiseret i værksteder. Den har løftet børnene meget, forklarer Cice Martens, der har været lærer her siden 2007.

Støttes i at komme videre efter skolen
Samtlige skolens elever, også specialklasseeleverne, rejser på efterskole i Danmark efter 10. klasse, og det er usædvanligt. Fra skolen i byen er det langt færre, der kommer videre. Der er ingen uddannelsesmuligheder efter folkeskolen på østkysten, og efterskole er den naturlige bro til gymnasiet eller erhvervsskolerne på vestkysten. Lars-Peter Sterling peger på at det i høj grad er Cice Martens' fortjeneste.

Hun er lærer på de ældste trin, og gør en meget stor indsats for at motivere den enkelte elev, få forældrene med på ideen, følge op på eleverne når de er kommet af sted og få socialforvaltningen på banen, når ekstra støtte er påkrævet. Og ikke mindst følger hun op på dem, når de kommer tilbage og hjælper dem med at finde en uddannelsesplads, selvom det slet ikke er hendes bord.

- Jeg kan bare ikke lade være, fortæller hun.

Eneste problem er forvaltningen
Man må ellers sige, at de sociale og pædagogiske udfordringer springer i øjnene når man ser på det udefra - 30 procent af børnene har alvorlige medfødte eller socialt betingede vanskeligheder, ikke alle lærere taler børnenes sprog, den store omverden er meget langt væk og børnenes erfaringer med den tilsvarende begrænsede.

Men alt det taler skolelederen Lars-Peter Sterling slet ikke om. Spørger man ham, om han da slet ikke synes, at der er noget, der er svært, når han skal drive denne lille skole på så vanskelige betingelser, siger han slet og ret:

- Nej. Men så tænker han sig lidt om:

- Det skulle da lige være kommunikationen med forvaltningen, som ikke svarer lige hurtigt på alting, og så alt det praktiske med personaleboligerne.

Læs også "Derfor har Kulusuk-skolen succes"