Gå til hovedindhold

Lars-Emil: Selvstyret dropper Puisi-sag

Ifølge Lars-Emil Johansen har selvstyret droppet at vinde den såkaldte Puisi-sag

Lars-Emil Johansen har i dag fået at vide, at selvstyret dropper tanken om at vinde den såkaldte Puisi-sag.

Det siger han til Sermitsiaq.AG.

Lars-Emil Johansen var i sin tid bestyrelsesformand for Puisi A/S og blev i fjor frifundet i sagen.

Siden har selvstyret anket dommen, men nu dropper selvstyret altså ifølge Lars-Emil Johansen alligevel sagen.

- Jeg går ud fra de har indset, at der er større sandsynlighed for, at de vil tabe end for at de vil vinde, siger han og fastslår, at selvstyrets beslutning ikke kommer bag på ham.

Læs "Puisi-sag: Alle blev frifundet"

Men derfor er der alligevel tale om en stor lettelse for Lars-Emil Johansen.

- Det er naturligvis en stor lettelse for mig og min familie. For selvom jeg er godt rustet og ikke er sådan at vælte omkuld efter 40 år i politik, har det da påvirket mig. Men jeg er særlig glad på min families vegne, siger han.

- Jeg vil også gerne sige tillykke til naalakkersuisut med, at de har truffet den rigtige beslutning.

Sermitsiaq.AG har været i kontakt med selvstyret, men venter indtil videre på officiel bekræftelse af, at sagen er droppet. 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER