Gå til hovedindhold

Narhvalfangst efterlades i naturen

Fangere har den seneste måned efterladt flere døde narhvaler i en af fjorde ved Qaanaaq. Kun mattak er taget fra dyret.

Narhvaler skydes, flænses for mattak, mens kød og indvolde blot efterlades i naturen. Det fortæller en fanger i Qaanaaq, Panigpak Daorana, der har taget flere billeder som dokumentation på episoderne.

LÆS OGSÅ: Forvaltningsområdet Upernavik vil have flere narhvalskvoter

Naalakkersuisut fastsætter kvoter for fangst og fiskeri hver år under hensyn til anbefalinger fra biologerne for at sikre bæredygtighed. Ofte kommer der opfordringer fra fangere og politikere om at hæve kvoten, med den begrundelse at fangerne ikke har reelle muligheder for at have indtægter på anden vis.

Men fangsten bliver ikke udnyttet fuldt ud i Qaanaaq, lyder det fra Panigpak Daorana.

En indtægtskilde går tabt

Billederne, som han har taget i midten af august viser flænsede narhvaler, hvor knogler, kød og indvolde flyder i vandet, godt i gang i forrådnelsesprocessen.

LÆS OGSÅ: Udvalg: Hvad skal fangerne leve af?

Han er træt af, at alt andet en mattak efterlades, når kødet ellers kan være en del af indtægtskilden for fangere i Qaanaaq.

- Fangerne skyder narhvaler, og tager mattak’en, og lader kødet ligge i vandet eller andre steder i fjorden, så det kan rådne op. Det er kun mattak, som fangerne er interesseret i under fangsten, da det giver mest indtægt af narhvalen, fortæller en tidligere fanger, Panigpak Daorana til Sermitsiaq.AG.

Brud på skik og regler

Ifølge Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse af hvid- og narhvaler skal alle spiselige og andre brugbare dele hjemtages eller deponeres. Flænsningsområdet efter fangsten skal være ryddet for ubrugelige rester.

Ved overtrædelse af bekendtgørelsen kan der idømmes bøde og konfiskation af fangsten efter kriminallov for Grønland, lyder det i bekendtgørelsen.

Sermitsiaq.AG har forsøgt at få en kommentar fra departementet for fangst om, hvad departementet kan gøre for at løse problemet.

Departementet for fangst oplyser i et skriftligt svar, at departementet har modtaget en henvendelse om situationen, men at de ikke har yderligere kommentarer, da en undersøgelse er i gang.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER