Gå til hovedindhold

Nak og Æd er tilbage i Grønland for tredje gang

Tirsdag ruller endnu et afsnit af Nak og Æd over skærmen på DR2, hvor Nikolaj og Jørgen endnu engang er taget turen her til landet for at fange og tilberede et lækkert måltid.

To gange tidligere har naturmanden Jørgen Skouboe og kokken Nikolaj Kirk været i Grønland for at optage programmer til serien Nak og Æd. I programmet rejser de to venner rundt i verden og fanger forskellige dyrearter som de efterfølgende tilbereder og spiser.

I marts 2012 var det en moskus der var målet, da Nikolaj og Jørgen med hjælp fra en fanger gik på jagt ved indlandsisen. I 2018 gik turen til Kangerlussuaq hvor de skulle forsøge at få en uvak på krogen.

LÆS OGSÅ: Nak og æd i Grønland

I aften på DR2 kan seerne glæde sig til et nyt afsnit af "Nak og Æd," hvor Jørgen og Nikolaj skal forsøge at fange en hellefisk på isen.

Får hjælp fra en fanger

Fiskeri fra isen kan som bekendt være en udfordrende disciplin, og det er op til Jørgen og Nikolaj at bevise, om de har det, der skal til for at lykkes.

For at fuldføre missionen får de uvurderlig hjælp fra en lokal fanger, der kender området som sin egen bukselomme,

Programmet er blevet sendt i Danmark i 14 sæsoner med stor succes og har fanget seernes interesse og nysgerrighed. Deres tidligere eventyr i Grønland og Norden har også været populære blandt seerne, og det er tydeligt, at Nikolaj Kirk deler en dyb kærlighed til Grønland, som han har besøgt adskillige gange.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER