Nak og æd i Grønland

Den vilde jagt går efter en moskusokse i aftenens afsnit af ’Nak og æd’, der er optaget ved Kangerlussuaq

Hovedpersonerne i 'Nak og æd' på jagt ved Kangerlussuaq. Foto: DR

TV-seere kan i aften på DR2 følge naturmanden Jørgen Skouboe og kokken Nikolaj Kirk på jagt efter en moskusokse ved Kangerlussuaq.

Programmet hedder ’Nak og æd’ og har haft stor succes i Danmark. Det aktuelle program er en del af tredje sæson, hvor de tos jagtmarken er udvidet til hele Norden – og altså også Grønland.

Programmet blev optaget i marts og på jagten, der går helt ind til indlandsisen, får Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk hjælp af grønlandske fangere.

Stor kærlighed til Grønland
Sermitsiaq.AG talte med Nikolaj Kirk i forbindelse med optagelserne i foråret – her ville han ikke afsløre om det lykkedes at nedlægge en moskusokse, men han gav dog udtryk for en stor kærlighed til Grønland, som han har besøgt seks gange.

Læs "TV-kok Nikolaj i Kangerlussuaq"

- Personligt har jeg en stor kærlighed for Grønland, og som altid bliver jeg så glad over at komme tilbage og mærke folket, naturen og hele livet, sagde Nikolaj Kirk dengang.

Programmet sendes klokken 20 på DR2. Du kan læse mere om programmet her.

Powered by Labrador CMS