Gå til hovedindhold

Naalakkersuisut nægter udvalg information om stenbidersag

Det er ikke kun Inatsisartuts revisionsudvalg, der undersøger Kim Kielsens rolle i sagen om den øgede stenbiderkvote. Fiskeriudvalget er også på sagen, men de kan ikke få adgang til sagens oplysninger, og det er uacceptabelt, lyder det fra tre af udvalgets medlemmer.

Allerede før Kim Kielsen blev involveret, begyndte Inatsisartuts Udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug at undersøge sagen om forhøjelse af stenbiderkvoten.

Men udvalgets arbejde har ikke været nemt, fordi det ikke har fået udleveret centrale dokumenter i sagen.  Det er baggrunden for, at tre af udvalgets syv medlemmer har set sig nødsaget til at komme med en mindretalsudtalelse.

- Det er under al kritik, at Naalakkersuisut tilbageholder oplysninger, og det er direkte skadeligt for vores demokratiske opbygning, lyder det fra udvalgets næstformand Aqqaluaq B. Egede (IA), Múte B. Egede (IA) og Hans Enoksen (PN).

Har fået afslag tre gange

Fiskeriudvalget har adskillelige gange bedt Naalakkersuisut om oplægget, der dannede grundlag for forhøjelsen af stenbiderkvoten, men de har fået tre afslag. Afslagende er begrundet med loven om ret til aktindsigt, som også bruges, når journalister søger indsigt i offentlig forvaltning. 

Og det stemmer dårligt overens med Inatsisartuts Forretningsorden §14, mener udvalgsmedlemmerne. 

§ 14. 

Stk. 2

fagudvalg er forpligtet til at føre tilsyn med at forvaltningen i Naalakkersuisut holder sig inden for de rammer som følger af lovgivningen eller af hensynet til god forvaltningsskik.

stk. 3. Hvis et udvalg anmoder om en skriftlig besvarelse på et spørgsmål, skal Naalakkersuuisut efterkomme udvaægets anmodning. Det er kun tilladt for Naalakkersuisut at begrænse udvalgets adgang til oplysninger, hvis udvalgets interesse i at sætte sig ind i disse bør vige for væsentligt stærkere offentlige eller private interesser. 

De tre udvalgsmedlemmer understreger, at det er ethvert fagudvalgs pligt at føre tilsyn med, om Naalakkersuisuts forvaltning er inden for de rammer, som følger lovgivningen og god forvaltningsskik.

- Naalakkersuisut hindrer vores arbejde i udvalget. Tilbageholdelsen og al den lukkethed, som ellers ikke er så overraskende med Kim Kielens styre, leder til nogle konklusioner for os om, at der er noget rivende galt ved den beslutning, som Kim Kielsen stod i spidsen for, lyder det fra trekløveret.

Kortene på bordet

De forstår ikke, hvorfor Naalakkersuisut tilbageholder oplysninger for Inatsisartuts eget udvalg for derefter at give Kammeradvokaten til opgave at undersøge sagen.

- Hvis der ikke er noget galt, så læg alle kort på bordet i stedet for at gå i flyverskjul med Kammeradvokaten som skjold, fortsætter de.

De mener også, at det er en helt forkert instans til at varetage tilsyn med Naalakkersuisuts forretningsførelse.

- Kammeradvokaten kan ikke blande sig i Inatsisartuts arbejde, da Inatsisartut selv skal føre tilsyn med Naalakkersuisuts arbejde i henhold til gældende lovgivning. Det skal Naalakkersuisut blot respektere og så i øvrigt udlevere al den information, der bedes om uden ophold, slutter de tre udvalgsmedlemmer.

LÆS OGSÅ: Selvstyret hemmeligholder dokumenter i sag om inhabilitet

Udvalget begyndte i første omgang at undersøge sagen, fordi udvalgsmedlemmer blev kontaktet af fiskere og andre interessenter på kysten, som undrede sig over forøgelse af kvoten i Nuuk og Maniitsoq. Derudover blev udvalget bekymret for at  miste MSC-certificeringen på stenbiderfiskeriet.

Læs hele sagen:

  1. Naalakkersuisut sætter MSC-certificering over styr
  2. Island har manglet MSC i flere sæsoner
  3. Uenighed om kvoteforøgelse
  4. Jeg har ikke hævet stenbiderkvoten
  5. Kielsen udnytter sin position
  6. Kim Kielsen skal undersøges af lovudvalget
  7. Revisionsudvalget vil undersøge Kielsen
  8. Forklaring om kvoteforhøjelser holder ikke
  9. Ingen er hævet over loven
  10. Inatsit kikkunnut tamanut atuuppoq
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER