Naalakkersuisut inviterer til pressemøde om spiralsagen

Naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen og den danske sundhedsminister Magnus Heunicke holder et pressemøde om spiralsagen i dag fredag klokken 17.30.

Naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen, inviterer til pressemøde fredag. Her skal hun sammen med sin danske kollega, sundhedsminister Magnus Heunicke, orientere om spiral-sagen.

Naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA) inviterer sammen med den danske sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.) til et pressemøde i dag fredag klokken 17.30.

Her vil naalakkersuisoq for ministeren orientere om den såkaldte spiral-sag, som har rystet rigsfællesskabet dette forår. Under pressemødet vil de to orientere om, hvor langt i sagen Grønland og Danmark er, og hvad de næste skridt i sagen vil blive.

I foråret offentliggjorde DR en podcastserie om kvinder og piger helt ned til 13 års-alderen der fik besked på at tage ned til lægen og få sat en spiral op. Spiralkampagnen løb fra midten af 1960’erne til midten af 1970’erne. Undersøgelser viser, at op mod 4.500 kvinder har fået sat en spiral op i den periode.

Sundhedsminister på besøg

Inatsisartut har under forårssamlingen hastebehandlet et beslutningsforslag, hvor Naalakkersuisut skal igangsætte en redegørelse om spiralsagen. Sundhedsminister Magnus Heunicke er netop i Nuuk i disse dage for at lave en aftale med Naalakkersuisoq for Sundhed, Mimi Karlsen omkring afdækningen af den danske spiralkampagne i Grønland.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har i en pressemeddelelse udtalt, at han ser sagen med alvor.

Rådgivning til berørte

En uvildig udredning af sagen blev iværksat i juni. Og i dag skal Naalakkersuisoq for sundhed og sundhedsministeren orientere om de videre skridt i udredningen.

Kvinder, der er berørte af spiralkampagnen har af både Grønland og Danmark fået tilbudt rådgivning. I Grønland kan kvinder ringe til Tusaannga på 80 11 80 eller sms 18 99, hvis de har behov for samtale omkring deres oplevelser.

Der kan være kvinder, der er berørte af spiralkampagnen, der siden er flyttet til Danmark. Derfor kan kvinder, der er berørte af spiralkampagnen og bor i Danmark på nuværende tidspunkt henvende sig til deres egen læge eller ringe til psykiatrifondens telefonrådgivning.

Sermitsiaq.AG følger selvfølgelig med i pressemødet om spiral-sagen.

Powered by Labrador CMS