Naalakkersuisoq om stenbider-konflikt: En uholdbar situation

Naalakkersuisut følger forhandlingerne mellem KNAPK og Royal Greenland i sagen om det indtil videre udskudte fiskeri efter stenbider.

Naalakkersuisoq for fiskeri, Karl Tobiassen, talte mandag til demonstrerende fiskere i Nuuk.

Parterne er rygende uenige om indhandlingsprisen på stenbiderrogn, og derfor er fiskeriet endnu ikke kommet i gang. Det er ellers kutyme, at fiskeriet begynder 1. april.

Fisker- og fangerorganisationen KNAPK står stejlt overfor der selvstyreejede fiskeriselskab Royal Greenland. Royal Greenland må hoste op med en højere kilopris, hvis fiskeriet skal i gang, mener KNAPK.

Nyudnævnt naalakkersuisoq for fiskeri, Karl Tobiassen (S), kalder situationen uholdbar men siger samtidig også, at Naalakkersuisut ikke vil blande sig i forhandlingerne på nuværende tidspunkt:

- Det har været en uholdbar situation, som har stået på i de seneste flere uger. Hvis KNAPK havde indgået en tilfredsstillende aftale, var fiskerne i disse dage ude og fiske efter stenbiderrogn, uden at bekymre sig om have bekymring for prisen af de indhandlede stenbiderrogn, udtaler Karl Tobiassen i en pressemeddelelse og siger videre:

Forståelse for begge parter

- Jeg håber, at parterne snarest muligt kan indgå en prisaftale, som er tilfredsstillende for begge parter. Som det er nu, vil Naalakkersuisut ikke blande sig i prisforhandlingen. Jeg har dog stor forståelse for parternes ståsted: ikke at give og vil have flere penge for kiloprisen.

Sermitsiaq.AG har forsøgt at få et interview med formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), da de selvstyreejede virksomheder hører under hans ressortområde.

Naalakkersuisut-formanden står dog ikke til rådighed for interview oplyser Selvstyret, men han har mandag udtalt sig til den demonstration, som KNAPK arrangerede.

Múte: Håber på løsning

Her sagde Múte B. Egede, at Naalakkersuisut følgende om sagen:

- Naalakkersuisut følger med I forhandlingerne mellem fisker- og fangerorganisationen KNAPK og fiskeproducenten Royal Greenland.

- Naalakkersuisut er derfor fortrøstningsfulde i forhold til, at forhandlingerne nu genoptages og håber, at parterne når frem til den bedste løsning, da fiskeriet af stenbider er meget centralt for indtjeningen hos mange familier i Grønland.

Powered by Labrador CMS