Naalakkersuisoq om opråb: Husk mulighed for offentlig hjælp

Børnefamilier, der er ramt økonomisk på grund af corona, kan søge forskellige former for hjælp, lyder det fra naalakkersuisoq efter opråb fra Børnetalsmanden.

Særligt regler om akut hjælp kan ifølge Mimi Karlsen være relevante i ekstraordinære situationen, som at blive ramt af corona.

Nogle børnefamilier bliver ramt økonomisk, når forældrene skal blive hjemme, fordi deres barn er smittet med corona, og familien derfor skal i isoilation, lød det fra Børnetalsmanden i et opråb sidst i august.

Her ønskede Børnetalsmanden, at der skulle sikres bedre økonomisk såvel som psykisk støtte til familier, der rammes af corona.

Som svar på kritikken henviser naalakkersuisoq for sociale anliggender til, at der en række støtteordninger i form af arbejdsmarkedsydelse eller offentlig hjælp.

- Alle borgere i Grønland har ret til hjælp i de tilfælde, hvor de ikke selv er i stand til at forsørge sig selv eller deres familie, skriver Mimi Karlsen (IA), naalakkersuisoq for sociale anliggender og arbejdsmarked, i en skriftlig kommentar til Sermitsiaq.AG.

Kan ringe til Tusaannga eller Corona Hotline

Særligt regler om akut hjælp kan ifølge Mimi Karlsen være relevante i ekstraordinære situationen, som at blive ramt af corona.

Hun peger videre på hjælpetelefonen Tusaannga eller Corona Hotline, hvis man har brug for psykisk støtte.

Konkret peger Mimi Karlsen også på, at når myndighederne kræver isolation eller anmoder om karantæne, kan de berørte personer få et papir på kravet.

Det dokument betragtes som en sygemelding, som de berørte kan vise til deres arbejdsgiver.

Der har været forsinkelser

Ifølge Mimi Karlsen har der været forsinkelser på udleveringen af dokumentet på grund af travlhed under det seneste smitteudbrud:

- Situationen er dog under kontrol nu. I den mest hektisk periode manglede, der 15 personer, som ikke havde fået dette dokument, skriver Mimi Karlsen i en skriftlig kommentar.

Hun siger videre, at hvis man mangler dokumentet kan man henvende sig til Coronasekretariatet.

Powered by Labrador CMS