Misforståelser førte til manglende høring

Den danske offentlighedslov bliver ikke sat i kraft for Grønland i år. Det ligger fast efter at formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen i går meddelte formandsskabet for Inatsisartut, at han trækker forslaget tilbage.

Baggrunden for, at forslaget er trukket tilbage er, at der ikke har været gennemført en tilfredsstillinde høring af forslaget.

- Det var ganke enkelte det mest ordentlige at gøre, forklarer departementschef Søren Hald Møller.

LÆS: KNR: Kim Kielsen trækker offentlighedslov tilbage

Misforståelser mellem Købenahvn og Nuuk
Den manglende høring skyldes misforståelser mellem departementet og justitsministeriet i København. Det var ganske enkelt ikke aftalt præcist nok, hvem der skulle sørge for at gennemføre høringen.

Nu vil formandens departement så tage kontakt til justitsministeriet for at undersøge, om de ønsker loven sat i kraft til næste år. Så fremt det er tilfældet vil der blive gennemført en høring ved at lægge forslaget ud på Selvstyrets høringsportal.

LÆS: Kritik af offentlighedslov

Kritiseres for lukkethed
Hvis loven bliver sat i kraft, vil den gælde for de danske myndigheder i Grønland, så som politiet, kriminalforsorgen, søfartsstyrelsen og rigsombuddet.

Loven trådte i kraft i Danmark i 2013. Den er både i Danmark og i Grønland kritiseret for at føre til større lukkethed.

Forskellig lovgivning
Siden loven blev vedtaget i Danmark har der været forskellige regler for statslige myndigheder i Danmark og Grønland, idet dan gamle, mere åbne offentlighedslov stadig er gældende.

Skulle Inatsisartut vælge, at de ikke vil sætte den nye lov i kraft i Grønland, så vil det fortsat være den nuværende ov, cer gælder.