Inatsisartut
Kritik af offentlighedslov
Inatsisartut skal drøfte, om den danske offentlighedslov skal gælde for rigsmyndighederne i Grønland
Der på forhånd lagt op til en hård debat, når Inatsisartut i dag skal drøfte den nye danske offentlighedslov. Loven skal gælde for de myndigheder i Grønland, der ligger under den danske stat.
Både Inuit Ataqatigiit og Demokraterne kritiserer den nye love, som de mener er alt for lukket. Loven indskrænker muligheden for aktindsigt.
- Muligheden for aktindsigt er en rettighed for borgere og pressen, som er helt central for vores samfund og demokrati, siger IAs formand Sara Olsvig.
Lukkethed
Konkret betyder lover, at kommunikation mellem folketingsmedlemmer og ministre ikke længere er omfattet af aktindsigten. Også det, der bliver sendt mellem ministerierne, er skjult for offentlighedens øjne.
Loven blev vedtaget af folketinget i 2013, og i dag skal Inatsisartut drøfte, hvorvidt den også skal sættes i kraft for grønlandske anliggender. Hvis det står til Inuit Ataqatigiit, så skal det ikke ske.
- Vi vil ikke blot lukke vores øjne, ører og mund og godkende dette forslag til kongelig anordning. Loven er under al kritik og der har været stor modstand mod at ikraftsætte den i Danmark. Hvorfor skal vi anordne en så dårlig lov så den gælder her i landet? spørger Sara Olsvig (IA).
LÆS: IA efterlyser mere åbenhed
Nok så væsentligt, så er også koalitionspartneren fra Demokraterne kritisk overfor loven.
- Vi mener, at der er en høj grad af mørkelægning, som vi meget gerne vil være foruden i Grønland, siger Michael Rosing (D) til KNR.
Læs hos KNR: Demokraterne kritiserer dansk offentlighedslov
Partiet vælger dog trods kritikken at stemme for loven.
Transparency bekymret
Og de kritiske politikere får opbakning fra Transparency International Greenland.
På den ene side er det logisk og forståeligt, at rigsmyndighederne ønsker, at det er den samme lov, der gælder. Men hvis det betyder, at journalister og borgere får for ringet adgangen til indsigt i for valtningen på de her områder, så mener vi, at det er bekymrende, siger organsisationens formand Anita Hoffer til AG.
Anita Hoffer erkender dog, at det er uklart, hvilke konsekvenser det får, hvis Inatsisartut godkender den kongelige anordning.
- Det er svært på forhånd at sige, hvilken konkret betydning det får i Grønland, og spørgsmålet er, om det reelt ændrer mulighederne. Men det kan meget hurtigt blive en begrænsning af transparensen, siger hun til AG.
Det formilder dog ikke Inuit Ataqatigiit, at loven ikke ser ud til at få den store betydning i Grønland.
- Hvis vi godkender denne anordning vil rettighederne til aktindsigt i disse områder være anderledes end retten til aktindsigt i andre sagsområder, som Grønland selv har ansvaret for.
De myndigheder som loven vil gælde for er blandet andet politiet, kriminalforsorgen og rigsombuddet.