Minister: Arbejdet med banerenovering har været sat i bero
Arbejdet med Forsvarets fortsatte brug af Kangerlussuaq Lufthavn efter de nye lufthavne står færdige i Ilulissat og Nuuk, har været indstillet siden valget til Inatsisartut i foråret.
Det er nu lidt over to år siden, at der blev indgået en overordnet aftale mellem Naalakkersuisut og den danske regering om Forsvarets fortsatte brug af Kangerlussuaq Lufthavn, når de to nye atlantlufthavne står klar til brug i 2024.
Den danske regering har sagt, at Forsvaret skal bruge lufthavnen, og det ligger i kortene, at det også er Danmark, der skal betale for en eventuel renovering af den aldrende landingsbane.
Der forelægger dog endnu ikke konkrete planer om renoveringen, og arbejdet har stået stille siden Inatsisartut-valget i foråret. Det oplyser forsvarsminister Trine Bramsen (Soc.) i en stribe svar til folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (S).
Arbejdet med en plan forventes genoptaget i løbet af de kommende måneder, og det er derfor ikke muligt at sige noget om planerne for renovering af Kangerlussuaq Lufthavn, oplyser ministeren.
Naalakkersuisoq: Der arbejdes på tekniske analyser
Her i Grønland har Naalakkersuisut dog fortalt, at der er en vis fremdrift. Det kom frem tilbage i august, hvor daværende naalakkersuisoq for infrastruktur Naaja Nathanielsen (IA) oplyste, at man fra grønlandsk side er i gang med tekniske analyser af behovet for renovering af lufthavnen. Her fortalte naalakkersuisoq også, at Mittarfeqarfiit vil være bygherrer på renoveringen, selvom der er lagt op til, at det er Forsvaret, der skal betale.
I sine spørgsmål til ministeren spørger Aki-Matilda Høegh-Dam derudover, om regeringen har planer om, at lufthavnen i Kangerlussuaq udelukkende bruges af militæret, hvor ingen borgere har adgang.
Det afviser forsvarsministeren, der henviser til aftalen fra 2019:
Civilt brug er grønlandsk anliggende
- Det fremgår blandt andet af aftalen, at lufthavnen fortsat i et nærmere bestemt omfang skal kunne anvendes af civile fly under almindeligt gældende vilkår, og at ejerskabet af lufthavnen forbliver grønlandsk.
- Det skal dog understreges, at civil anvendelse af lufthavnen er et grønlandsk anliggende, skriver Trine Bramsen til Aki-Matilda Høegh-Dam.
Politikeren vil også vide mere om en forsvarsuddannelse, som Folketinget og den danske regering har afsat penge til. Uddannelsen er en del af den arktiske kapacitetspakke, der blev livligt debatteret tidligere på året, da tidligere naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Pele Broberg (N) meldte ud, at det nye Naalakkersuisut ønskede ændringer i pakken.
Uddannelse skal drøftes med Naalakkersuisut
Men projektet om en forsvarsuddannelse i Kangerlussuaq er heller ikke kommet videre, oplyser Trine Bramsen:
- Processen for uddannelsen, herunder fastlæggelse af formål, rammer, indhold og vilkår, afventer den videre drøftelse med Naalakkersuisut om den samlede Arktis-kapacitetspakke.
Pele Broberg (N) har tidligere oplyst, at Naalakkersuisut ønsker en civilrettet form for forsvarsuddannelse.