Erik Jensen: Hvad mener I med at demilitarisere?

Hvilke konsekvenser vil en demilitarisering af Grønland få for lufthavnen i Kangerlussuaq og en lang række andre områder, spørger Siumuts formand Erik Jensen det nye Naalakkersuisut.

Landingsbanen i lufthavnen i Kangerlussuaq trænger til at blive renoveret.
Offentliggjort

IA og Naleraq vil have Grønland demilitariseret, fremgår det af koalitionsaftalen, og det spørgsmål får nu Siumuts partiformand Erik Jensen til at rejse en lang række spørgsmål og særligt med fokus på Kangerlussuaq.

Det danske forsvar er indstillet på at få lufthavnen i Kangerlussuaq renoveret, men vil koalitionsaftalen spænde ben for det projekt, spørger Erik Jensen, der også vil have afklaret, hvad demilitariseringsplanerne får af betydning for Pituffik.

Erik Jensen har via paragraf 37 spørgsmål bedt om svar på uklarheder, der er skabt i halen af de nye politiske signaler.

Islandsk model

- Det minder lidt om at “demilitarisering’ betyder, at den officielle uddannelse nu skal sættes på standby og bygningsklargøring stoppes? Trods det at lejemålet endnu ikke er opsagt, fremgår det af Erik Jensens begrundelse, hvor han tilføjer:

- Man kan nemlig frygte uofficielt, at ‘demilitarisering’ kan få betydning for renovering af landingsbanen (i Kangerlussuaq red.) Hvis Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender ord om ´demilitarisering´ efter islandsk model og under amerikanske vinger er fremtiden, hvorfor skal Forsvaret så investere i renovering af en lufthavn - eller måske er spørgsmålet, om Naalakkersuisut overhovedet vil tillade det.

Powered by Labrador CMS