Mineselskab: Vi vil først og fremmest have udnyttelses-tilladelse

Energy Transition Minerals skriver i en pressemeddelelse, at selskabet først og fremmest ønsker at fortsætte mineprojektet på Kuannersuit. Det omtalte milliardstore erstatningskrav er sidste udvej og endnu ikke formelt fremsat.

I sidste uge kunne det danske medie Politiken fortælle, at Grønland og Danmark risikerer et erstatningskrav fra Energy Transition Minerals (tidligere Greenland Minerals) på 15 mia. kr. som følge af vedtagelsen af uran-forbuddet, som har sat en stopper for en udvindingstilladelse til selskabets projekt på Kuannersuit.

Ifølge Advokatformaet Poul Schmith har mineselskabet foreløbigt opgjort mineprojektets værdi og dermed det mulige erstatningskrav til ca. 15 milliarder kroner, hvis ikke selskabet får lov at fortsætte projektet, hvilket Naalakkersuisut blankt afviser.

I en pressemeddelelse skriver Energy Transition Minerals, at der formelt ikke er rejst et erstatningskrav på nuværende tidspunkt, og at mineselskabet først og fremmest ønsker at få lov til at fortsætte med det omstridte mineprojekt:

Skuffet over medieomtale

- Vores mål er anerkendelse af virksomhedens ret til en udnyttelsestilladelse for
Kuannersuit. Det er skuffende, at fokus i den aktuelle mediespekulation er på potentielle økonomiske tab for Grønland, når vi faktisk arbejder aktivt på at levere massive økonomiske fordele for den grønlandske økonomi sikkert og bæredygtigt.

- Det ville være beklageligt, hvis selskabet stod uden andre muligheder end at søge erstatning, udtaler Said Daniel Mamadou, direktør Energy Transition Minerals.

Selskabet er i øjeblikket midt en voldgiftssag mod Selvstyret og den danske regering. Mineselskabet forklarer, at man er i gang med at udfærdige et krav i sagen, som skal være indleveret 19. juli.

Vil have erstatning for mistede investeringer og mulig indtjening

- ETM ønsker at understrege, at der på nuværende tidspunkt ikke er udformet noget specifikt kravbeløb, skriver selskabet.

Energy Transition Minerals har tidligere forklaret til Sermitsiaq.AG, at hvis selskabet får nej til at fortsætte, så vil et erstatningskrav tage udgangspunkt i beløbet, som selskabet har investeret i mineprojektet indtil, videre plus den forventede mulige indtjening.

Jørgen Hammeken-Holm, der er departementschef i Departementet for Råstoffer, har udtalt til Politiken, at han ikke ligger søvnløs over det mulige erstatningskrav:

Det er normalt, at selskaber som det australske lægger sag an mod regeringer og kommer med ublu erstatningskrav.

- Jo større beløb, jo mere skal det få modparten til at ryste i bukserne, siger han til Politiken.

Powered by Labrador CMS