Mineral-projekt er klar til VVM-høring

Dundas Titanium-projektet er klar til at blive sendt i VVM-høring, oplyser Bluejay Mining plc.

Dundas Titanium ønsker at udvinde ilmenit ved den nedlagte bygd Moruisaq ved Thule, og nu er man kommet et stort skridt videre i den langstrakte proces med at udvinde mineralet fra kysten i Moruisaq.

Ifølge en pressemeddelelse fra Bluejay Mining har råstofdepartementet sagt ok for VVM-undersøgelsen, der således kan sendes i høring hos offentligheden.

Dog skal Selvstyret først godkende den såkaldte VSB, vurderingen af de sociale påvirkninger. Selskabets forventer, at høringsprocessen kan gå i gang meget hurtigt. Den vil vare otte uger.

Powered by Labrador CMS