Gå til hovedindhold

Mette F.: - Vi skal holde øje med Kina

Under sin åbningstale i Folketinget berørte Mette Frederiksen sikkerhedspolitik i Arktis, hvor hun glædede sig over et større engagement fra USA.

Den første tirsdag i oktober byder traditionen tro på åbning af det danske Folketing. Statsminister Mette Frederiksen kom i sin åbningstale ind på den sikkerhedspolitiske situation i Arktis og Grønland:

- Ruslands adfærd i Arktis er blevet mere markant. Og vi skal holde øje med Kinas interesser i området.

LÆS OGSÅ: Færøerne dropper kinesisk teleleverandør

- Derfor er jeg glad for, at vi nu også ser et større og stærkere engagement fra USA – Europas vigtigste allierede, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

- Danmark arbejder sammen med Grønland og Færøerne ud fra en fælles målsætning om lavspænding. Samtidig skal vi beskytte os selv, sagde hun.

De to grønlandske folkertingsmedlemmer Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (S) deltog også i åbningen af Folketinget.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Statsministeren nævnte, at eksempelvis foranstaltninger mod cyberspionage kræver årvågenhed og opbygning af kapacitet.

Mette Frederiksen kom også ind på det nye kontaktudvalg, som blev sat i søen mandag. I udvalget kan de tre lande i rigsfællesskabet mødes og drøfte udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik:

- Jeg er glad for, at vores tre lande har aftalt at oprette et permanent fælles dansk-færøsk-grønlandsk kontaktudvalg på regeringsniveau, sagde hun og fortsatte:

LÆS OGSÅ: Múte: Nyt udvalg vil give 'albuerum'

- I sidste uge og i denne uge har jeg haft opfølgende drøftelser med lagmanden og med formanden for Naalakkersuisut. Vi har netop skrevet under på kommissoriet for arbejdet.

- I er begge til stede her i Folketinget i dag. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at sige tak for et godt og konstruktivt samarbejde, sagde statsministeren, der også takkede de nordatlantiske medlemmer i Folketinget for samarbejdet.

Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), hørte statsministerens tale i Folketinget.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER