Gå til hovedindhold

Mattak-mysteriet forbliver en gåde: Nu uddeler RAL fortjenesten

Royal Arctic Line kan ikke trække den længere. 100 kilo mattak skal sælges, mens resten doneres til to plejehjem i Nuuk.

14 dage er der gået og Royal Arctic Line (RAL) har endnu ikke fundet ejermanden af 118 kilo mattak. Vedkommende forbliver ukendt.

Siden onsdag i sidste uge har RAL fået et par henvendelser fra offentligheden på navngivne personer, som folk mente, kunne være ejer af den store sending.

LÆS OGSÅ: Mattak-mysteriet lever videre: Aldrig sket noget lignende

Det forklarer Kristian Frohn, der er skadechef i RAL.

Han tilføjer:

- Vi har undersøgt systemerne og kan konstatere, at de personer, som er blevet nævnt, ikke er ejere af denne mattak.

Donationer og sponsorat

Skadechefen uddyber, at RAL ligeledes har bedt om at få besøg af Told, som har medbragt hunde og en scanner.

- De har undersøgt, om der har ligget penge eller en stor brun klump hash inde i midten, men det er ikke tilfældet, siger han og forklarer, at det blev gjort for at mane alle rygter i jorden. 

LÆS OGSÅ: 118 kilo mattak savner ejer

RAL har i 14 dage forsøgt finde ejerne uden held. Kristian Frohn oplyser, at RAL vil give ni kilo Mattak til hver af de to plejehjem i Nuuk, forklarer han. 

Nanu Børn får glæde af fortjenesten

De resterende 100 kilo bliver solgt til en handlende i byen. Vedkommende vil gerne være anonym, lyder det fra skadechefen. 

Mattaken bliver solgt til markedsprisen – det er almindelig mattak, altså ikke den dyreste.

Pengene, der kommer ind for salget, skal bruges på et sponsorat til Nanu Børn, som arbejder for at skabe øget tryghed for børn, der til dagligt lever et udsat og meget sårbart liv.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER