Gå til hovedindhold

Mand sigtet for ildspåsættelse og drab på 80-årig kvinde: Nægter sig skyldig

Onsdag er en mand i 30'erne blevet fremstillet i grundlovsforhør sigtet for brandstiftelse og drab. Manden nægter sig skyldig.

En mand i 30'erne er onsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre i Semersooq Kredsret i Nuuk. Det oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse onsdag aften. 

Manden er sigtet for drab af en 80-årig kvinde og ildspåsættelse i en lejlighed i blok O på Ceresvej i Nuuk. Manden nægter sig skyldig, men retten har valgt at imødekomme anklagerens ønske om at tilbageholde manden i 72 timer

LÆS OGSÅ: Brand i Nuuk: En kvinde har mistet livet

På grund af dørlukningen er det begrænset, hvad politiet kan fortælle om efterforskningen, og der er nedlagt navneforbud i sagen.

Vil fortsat gerne høre fra vidner

Grønlands Politi fortsætter nu efterforskningen.

- Vi skal have fulgt op på blandt andet henvendelser, videomateriale og spor fra gerningsstedet. Derudover er der assistance på vej fra Danmark, som skal foretage undersøgelser af gerningsstedet og obducere kvinden for at klarlægge dødsårsagen, udtaler politikommissær Julie Senderovitz Bendtsen, der er leder af efterforskningen på sagen.

LÆS OGSÅ: Politiet anholder mand i drabssag

Politiet har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, men takker de borgere, der allerede har henvendt sig med oplysninger i sagen.

Politiet opfordrer fortsat borgere til at kontakte politiet, hvis de har informationer, der kan have interesse for sagen.

Politiet kan kontaktes på tlf. 70 14 48.

Opkvalificering af personale i kommunens dagtilbud og AKO’er
Ufaglært personale fra dagtilbud og AKO’er i Nuuk startede på et opkvalificeringskursus i uge 10. Kurset er en del af Dagtilbudsmedarbejderuddannelsen finansieret af Kommuneqarfik Sermersooq og...
Bedre service til borgere og virksomheder
Qatserisartut Sermersooq ønsker at gøre det nemmere for borgere og virksomheder at komme i kontakt med beredskabet. Har du en generel forespørgsel eller ønsker du at drøfte et emne med beredskabet...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER