Makrellen forsvundet fra Grønland
Naturinstituttet har ikke fundet makreller overhovedet i grønlandsk farvand i forbindelse med sommerens makrelundersøgelser. Færre vandlopper kan være en del af forklaringen.
Makrellen har i år holdt sig langt længere mod øst, hvor størstedelen har vandret ind i Norskehavet, og altså holdt sig væk fra Grønland, oplyser Naturinstituttet.
Sidste år var det også småt med makreller i grønlandsk farvand.
I 2019 kom således 0,1 procent af makrellerne i Nordøst Atlanten ind i grønlandsk farvand. I 2020 er det tal 0,0, for makrellen er helt udeblevet, lyder det fra Naturinstituttet.
Det skal ses i forhold til, at der i årerne 2014 til 2018 betydelige mængder af makrel ved Grønland. I de år besøgte mellem 5 og 13 procent af makrel-bestandene i Nordøst Atlanten grønlandsk farvand.
Vandlopper en del af forklaringen
Ifølge Naturinstituttet er makrelbestanden stadig stor og ændringerne skyldes ikke overfiskeri. Vandtemperaturen i Irmingerhavet ud for Østgrønland har været omkring eller lidt højere end gennemsnittet for de sidste 20 år, og dermed høj nok til at makrel kan trives her.
Naturinstituttet peger på, at de faktorer, der formentlig spiller en væsentlig rolle i forhold til makrellen vandringer er havstrømme, føde (zooplankton) og temperaturer.
I den forbindelse skriver Naturinstituttet, at mængden af vandlopper, som er en væsentlig fødekilde for makrellen, har været faldende i grønlandsk farvand de senere år:
- Det er bemærkelsesværdigt, at mængden af vandlopper i grønlandsk og islandsk område har været meget høj frem til 2018, men faldt i 2019 og 2020. I år nåede mængden ned under niveauet i Norskehavet, skriver Naturinstituttet om én af årsagerne til makrellens forsvinden.
Arbejder på at kunne forudsige makrelvandring
Havstrømme og temperaturer i området, som makrellen passerer efter endt gydning, er også vigtige påpeger Teunis Jansen, seniorforsker ved Grønland Naturinstitut:
- Vi arbejder på at forstå de vigtigste påvirkninger for dermed at kunne forudse, om makrellen kommer til Grønland hvert år. Det ville for eksempel være af værdi for fiskeriet, som så ville kunne planlægge deres aktiviteter i god tid, siger han til Sermitsiaq.AG.
