nye lufthavne på vej
Lufthavnspakke er vedtaget
Med et stort flertal er Naalakkersuisuts lufthavnspakke vedtaget
Artiklen er rettet, så opgørelsen af stemmer nu er korrekt
Et stort flertal i Inatsisartut har netop givet en hensigtserklæring til koalitionen om, at de ønsker en ny lufthavnsstruktur i stil med den fremlagte fra naalakkersuisoq på området, Knud Kristiansen (A).
Med 25 stemmer for og kun én imod var der ikke den ventede maratondebat i salen.
Stort flertal i salen
Tre politikere stemte slet ikke, da valget stod, mens én stemte imod forslaget, nemlig Partii Naleraqs Per Rosing-Petersen.
At teksten er vedtaget, betyder dog langt fra, at lufthavnene er lige på trapperne.
Beslutningsforslaget i dag skal nemlig læses mest som en hensigtserklæring, da det stadig vil blive op til Inatsisartut, hvordan den endelige struktur skal udformes, og hvordan de ventede to milliarder i finansiering skal på plads.
Læs: Her er Naalakkersuisuts lufthavnsforslag
Men opbakning er der altså til forlængelse af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk til helt op til 2,2 kilometer, så de to byer kan nyde godt af større mængder direkte lufttrafik fra omverdenen.
Derudvover erklærede landets politikere i dag sin opbakning til et sæt nye mindre lufthavne i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq og i Qaqortoq-Narsaq-området.
Læs: Omdiskuteret lufthavnspakke til afstemning i dag
Læs: Nuuk-virksomheder bekymrede for nyt fragtmønster
Læs: Fornyet usikkerhed om lufthavnen i Qaqortoq