Lørdag blev 50-året for Qullissat markeret

Aqqaluk Lynge og Teit Jørgensens nye bog ”Da myndighederne sagde stop” blev lørdag lanceret i Katuaq i Nuuk. Filmen med samme navn blev efterfølgende vist i Hans Lynge Salen.

Instruktørerne på den første grønlandsksprogede film var Aqqaluk Lynge og Per Kirkeby, fotograf Teit Jørgensen og Peder Sakse, der stod for lyden.
Offentliggjort

4. oktober 1972 blev kulminebyen Qullissat nedlagt og beboerne måtte rejse fra hus og hjem.

Lørdag eftermiddag blev 50-året markeret med taler og lanceringen af Aqqaluk Lynge og Teit Jørgensens nye bog ”Da myndighederne sagde stop”. Det er foregået i Katuaq i Nuuk, hvor Teit Jørgensens stillbilleder fra 1972 var udstillet.

Klokken 19 blev filmen ”Da myndighederne sagde stop” vist i Hans Lynge Salen.

- Jeg er meget rørt

Instruktørerne på den første grønlandsksprogede film var Aqqaluk Lynge og Per Kirkeby, fotograf Teit Jørgensen og Peder Sakse, der stod for lyden. De fire unge mennesker var i Qullissat og dokumenterede den sommer, hvor flytningen blev gennemført, en familie flytte syd på.

I juli blev filmen også vist for medlemmer af Qullissats venners foreninger, samt flere efterkommere forbindelse med 50-året. Her fortalte formanden for Ilulissani Qullissat Ikinngutai (Venner af Qullissat i Ilulissat, red.), Thorkild Jeremiassen, til Sermitsiaq.AG, at det var en bevægende begivenhed at være med til.

- Jeg er meget rørt over, at jeg kunne være med til at deltage til 50-års dagen for lukning af min fødeby. Jeg føler, at jeg altid får styrke igen, når jeg har været i Qullissat.

Powered by Labrador CMS