Løkke regner ikke med amerikansk oprydning
Aleqa Hammond har bidt sig fast i spørgsmålet om amerikansk oprydning på de tidligere baser og militære installationer. Statsministeren henviser til aftalen om at Danmark betaler 180 millioner for oprydningen.
Amerikanernes ansvar for at rydde op på de tidligere militære installationer, ligger Alega Hammond (NQ) på sinde. Hun har sendt et spørgsmål af sted til udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Og i går benyttede hun også folketingets udvidede spørgetime til ligeledes at rejse spørgsmålet overfor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
- Mener statsministeren ikke, at USA bør tage et større ansvar for oprydning af efterladenskaberne i Grønland? lød spørgsmålet.
Lars Løkke Rasmussen svarede ikke direkte på spørgsmålet, men læser man mellem linjerne fremgår det, at han ikke regner med, at det kan lykkedes at holde amerikanerne ansvarlige.
- For så vidt angår det med oprydning, jamen så er vi jo enige med Naalakkersuisut om, at der skal ryddes op efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland, og det er jo også i det lys, at vi i det sidste forsvarsforlig har afsat ressourcer – 180 millioner kroner – i perioden 2018-2023.
Kræver flere penge
Men de 180 millioner kroner er ikke nok, mener Nunatta Qitornais folketingsmedlem.
- USA har alt for længe ikke villet tage ansvar for deres eget militære affald i Grønland, og det er en situation, som Danmark alt for længe ikke har gjort noget seriøst ved. Derfor klagede min partiformand fra Nunatta Qitornai, Vittus Qujaukitsoq, i sin tid til FN over dette forhold. FN's Menneskerettighedskommission erklærede, at ansvaret for al denne forurening alene var Danmarks. Det medførte, at Danmark pludselig kunne finde 180 mio. kr. til denne oprydning. Fortidens militære affald skal naturligvis håndteres af den, som har ansvaret, og 180 mio. kr. er i den grad i underkanten for en fuldstændig oprydning, lød hendes replik.
- Er statsministeren villig til at afsætte flere midler på finansloven til oprydning også i fremtiden?
Debat om FN-klage
Lars Løkke Rasmussen afviste, at det var klagen til FN, der fik ham til at finde millionerne frem, men han er åben over for at finde flere penge, hvis det bliver nødvendigt.
- Jeg kan ikke helt genkende historiebeskrivelsen af, at det skulle være på grund af den henvendelse, som i øvrigt ellers blev trukket tilbage af den grønlandske regering, fordi den daværende minister måske var lidt ude i eget ærinde, at det pludselig skulle have initieret en dansk interesse. Det er et billede, jeg ikke kan genkende. Vi har haft en god dialog med Naalakkersuisut i en årrække, og det har afspejlet sig i det forsvarsforlig, vi har indgået, hvor der er sat ressourcer af. Det er klart, at vi løbende kommer til at forholde os til, om de ressourcer rækker i forhold til det, der er et dansk-grønlandsk ambitionsniveau, og det næste naturlige sted at gøre det er, når man nærmer sig udløbet af det seksårige forsvarsforlig, vi har indgået, og som så i øvrigt er justeret op i en tillægsaftale med yderligere beløb de sidste år af forligsperioden, som ikke er udmøntet endnu. Så det er et spørgsmål, vi kommer til at drøfte. Min egen oplevelse er, at vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde med de grønlandske myndigheder om de her spørgsmål.
Selvom Kim Kielsen forsøgte at trække klagen til FN tilbage, så gennemført FNs særlige undersøger, Baskut Tuncak i 2017 en undersøgelse, der blandt andet omfattede spørgsmålet om affaldet fra de amerikanske baser.