Lektor: Selvmodsigende udmeldinger om demilitarisering
Naalakkersuisut modsiger sig selv, når man både ønsker at drage fordel af samarbejde med USA og samtidig ønsker en demilitarisering af landet, mener lektor.
Grønland skal demilitariseres - det vil sige, at den militære tilstedeværelse her i landet skal mindskes, slår Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq fast i de to partiers koalitionsaftale.
Det hænger dog dårligt sammen med, at Naalakkersuisut også er kommet med udmeldinger om, at man vil drage større fordel af samarbejdet med USA. Det vurderer lektor ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved Forsvarsakademiet, Jon Rahbek-Clemmensen.
- Hvis ambitionen er at demilitarisere, så er det i modstrid med det, der ellers er udmeldingen fra regeringen. Det er i modstrid med, hvad naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Pele Broberg, har sagt.
- Han har lagt op til, at Grønland vil bruge den amerikanske interesse til at opnå fordele, men den vigtigste grund til, at USA interesserer sig for Grønland, er, fordi Grønland har en militært vigtig funktion, siger Jon Rahbek-Clemmensen til Sermitsiaq.AG.
Håber på hjælp til vacciner og forsvar
I forbindelse med den amerikanske udenrigsminister Antony Blinkens besøg i Danmark og Grønland sagde Pele Broberg blandt andet, at der var håb om, at USA kunne hjælpe Grønland med coronavacciner, og at han gerne så en islandsk-model indført, hvor USA skulle stå for forsvaret af Grønland.
Men de ønsker hænger altså dårligt sammen med ønsket om demilitarisering af Grønland, lyder vurderingen fra Jon Rahbek-Clemmensen:
- En demilitarisering vil underminere målet om at opnå fordele for Grønland. Så siger man jo til USA, at I skal ikke bruge Grønland. Men så bider man hånden, der skal til at fodre.
- Hvis amerikanerne og NATO skulle lave det, de laver i Island, så ville de skulle have endnu flere kapaciteter i Grønland, end de har i dag. Det, har jeg svært ved at se, skulle være en demilitarisering, siger Jon Rahbek-Clemmensen.