Annonce
Landslæge om PFAS-fund: Sundheds-skadeligt men ikke voldsomt truende
Det er veldokumenteret, at PFAS er et sundhedsskadeligt stof, men det er eksempelvis på ingen måder ligeså farligt som at ryge, fortæller landslæge.
Et netop offentliggjort studie har påvist, at borgere i Ittoqqortoormiit har nogle af verdens højeste niveauer af stoffet PFAS i blodet.
Konkret viser studiet, at 92 procent af de undersøgte beboere i Ittoqqortoormiit har langt mere PFAS i kroppen end Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA's) anbefaler for at undgå skader på immunsystemet.
Annonce
Borgere i Vestgrønland har det også, men ikke på samme høje niveauer. Det vurderes, at isbjørnekød er en af den største kilde til PFAS-eksponering i Ittoqoortoormiit.
Sermitsiaq.AG har spurgt landslæge Henrik L. Hansen om, hvad han mener om situationen set fra et lægefagligt synspunkt.
Kan ikke sammenlignes med eksempelvis rygning
Landslægen slår fast, at PFAS er et sundhedsskadeligt stof, men at det er vigtigt at få proportionerne med.
- Ja, der er betydelige effekter på kroppen, men sammenlignet med mange andre forhold er det ikke noget, som er voldsomt helbredstruende, siger Henrik L. Hansen.
Den helbredsmæssige påvirkning fra rygning er for eksempel usammenligneligt meget større, siger han:
- Det, man ser ved PFAS, er, at det blandt andet påvirker immunsystemet. På Færøerne har man arbejdet meget med det, og her har man vist, at det påvirker responsen på vacciner. Det er korrekt, at det forholder sig sådan, men det er ikke det samme, som at vacciner ikke længere beskytter. Det kan man ikke vise i de studier, der er lavet indtil nu.
Ændring af kostvaner har ført til andre problemer
- Der er nogle effekter på immunsystemet. Det er indiskutabelt. I Sverige har der været en sag med PFAS i drikkevand. Der har man også vist en svag forekomst af en enkelt kræftform, men det er intet at sammenligne med rygeres enorme øgede risiko for lungekræft. Som er ekstremt høj sammenlignet med en ikke-ryger, siger Henrik L. Hansen.
Landslægen forklarer også, at det ikke er en entydig god løsning at stoppe med at spise grønlandsk proviant som sæl, hval og isbjørn for at undgå PFAS.
Historisk set er der i løbet at få årtier sket en ændring af kostvanerne, som har betydet, at befolkningens gennemsnitlige mængder af for eksempel kviksølv i blodet ifølge landslægen er faldet betydeligt. Men kostændringen har haft andre negative konsekvenser:
- I grønlandsk sammenhæng skal man gøre sig klart, at den omskiftning, der er sket fra traditionel grønlandsk føde til vestlig føde, har bevirket, at der blandt andet er opstået en lang række livsstilsrelaterede sygdomme.
Uvist om det har haft konsekvenser
- Det er eksempelvis sukkersyge og overvægt og de konsekvenser, som det har medført. Så det er ikke sådan, vi har et alternativ, der løser alt.
Ifølge det nye studie er det borgere i Ittoqqortoormiit, der har de højeste værdier af PFAS i blodet, mens værdierne for borgere i Vestgrønland ligger på et lavere niveau.
Landslægen siger, at man ikke har data, der kan dokumentere om folkesundheden skulle være dårligere i Ittoqqortoormiit:
- Det er en meget lille befolkning på efterhånden 400 mennesker. Vi har ikke data på det detailniveau, der viser noget om helbredet.
Forureningen bør stoppes
Landslægen påpeger, at man skal tage fat ved problemets rod for at komme det til livs.
- Som forskerne siger i relation til PFAS, skal det grundlæggende problem håndteres. Hvorfor er det i miljøet? Hvorfor kommer det ind i fødekæderne? Det er det, man skal håndtere og stoppe den forurening. Det er det helt afgørende.
- Det er jo forurening fra industrierne, der gør, at ikke kun i Ittoqqortoormiit, men at der i både sæler, hvaler og isbjørne og i fødekæderne er et højt niveau af miljøfremmede stoffer, siger Henrik L. Hansen.