Landholdsspiller henter fodbolderfaring i Danmark

Landsholdsspiller Kunuuteeraq Isaksen skal være i Danmark de næste fire måneder og træne på Holbæk Sportsakademi for at udvikle sine fodboldegenskaber.

26-årige Kunuuteeraq Isaksen med sønnen, efter N-48 modtog pokalen under GM i fodbold i 2022.

26-årige Kunuuteeraq Isaksen har forladt den grønlandske mesterklub fra Ilulissat, Nagdlúnguak 48, og er skiftet til Sjællandsserieklubben Tuse.

Her vil han de næste fire måneder udvikle sine egenskaber i udendørs fodbold, og på sigt arbejde sig op i de danske divisioner. Han er kommet ind på Holbæk Sportsakademiet efter Grønlands Bold Union, KAK, og akademiet har indgået en samarbejdsaftale om grønlandske fodboldsspillere.

- Det giver virkelig gode udviklingsmuligheder, at jeg nu kan deltage i træninger under Holbæk Sportsakademi. At have mulighed for at træne fodbold udendørs uanset sæson giver en god motivation, fortæller Kunuuteeraq Isaksen om muligheden.

Motivation til de unge

KAK og Holbæk Sportsakademis samarbejdsaftale betyder, at grønlandske fodboldspillere og futsalspillere nu kan træne med i Holbæk under deres ophold i Danmark, uanset om det er for at uddanne sig eller for at arbejde. Samarbejdsaftalen sikrer udviklingsmuligheder i fodbolden for grønlandske spillere, der opholder sig i Danamrk.

- En kontinuerlig træning vil give gode udviklingsmuligheder for vores fodbold- og futsalspillere. Ikke kun fysisk, men også mentalt og for deres livstil. Det er en stor mulighed, som helt klart vil give mere motivation for de unge, siger Nísinguak´ L. Geisler, sekretariatsleder i KAK til Sermitsiaq.AG.

Landsholdsspiller Kunuuteeraq Isaksen har besluttet sig for at arbejde i Danmark, mens han er tilknyttet Tuse, der er en sjællandsk klub.

Livstil i fokus

Kunuuteeraq Isaksen har spillet både udendørs fodbold og futsal i Grønland. Men de seneste år har han haft mere fokus på udendørs fodbold. Med kun fire måneder som mulighed for at træne udendørs fodbold i Grønland, giver det nogle udfordringer for udviklingen.

- Her i Danmark betyder det, at jeg kan træne året rundt, uanset sæson. Det giver mere motivation, og er også med til, at jeg passer mere på mig selv og har mere fokus på min livstil, så jeg kan udvikle mig optimalt. Jeg har mere fokus på min træning her i Danmark, siger han.

Han oplyser, at han allerede nu er blevet kontaktet af flere grønlandske fodboldsspillere, der kan være interesseret i at komme med under Holbæk Sportsakademis træninger.

- Jeg er glad for, at jeg har fået muligheden for at være en af de første, der forsøger sig med den ordning. Med samarbejdsaftalen kan vi udvikle muligheden for grønlandske fodboldsspillere. Jeg overvejer at fortsætte, når de første fire måneder er gået, og jeg håber, at flere vil prøve muligheden, siger Kunuuteeraq Isaksen.

Han arbejder for et tømrerfirma i Danmark under sit ophold.

Powered by Labrador CMS