Kvindelandsholdet møder disse lande ved VM-kvalifikation

Der er nu blevet trukket lod til gruppekampene ved VM-kvalifikationsturneringen i håndbold. Landstræner Johannes Groth ser frem til turneringen

Det grønlandske landshold møder USA, Cuba og Canada ved gruppekampene ved VM-kvalifikationen

Det grønlandske kvindelandshold i håndbold er havnet i Gruppe B ved VM-kvalifikationsturneringen, der sker i Mexico næste måned.

Grønlands modstandere er USA, Cuba og Canada. I gruppe A spiller Den Dominikanske Republik, Puerto Rico og Mexico.

De to bedstplacerede hold i puljerne går videre til semifinalerne.

Ser muligheder for videre avancement

Landstræner Johannes Groth ser frem til det første mesterskab for nordamerikanske og caribiske lande:

- Egentlig har det ikke været vildt afgørende hvilken gruppe vi havnede i. Vi har slået alle hold undtagen Cuba, vi har også tabt til alle hold med små marginale afgørelser. Så jeg ser positivt på mulighederne, men vi skal spille op til vores bedste hvis vi skal ramme vores målsætning om at komme i semifinalen, siger han til Sermitsiaq.AG.

Vigtig turnering

Johannes Groth fastslår, at holdets målsætning ved VM-kvalifikationsturneringen er en top fire-placering.

- Vi er meget stålsat, og klar på at kæmpe for vores mål. Damerne har været igennem en god udvikling, og det ønsker vi at bygge mere på i årene fremover, så uanset hvad så bliver det turneringen vigtig for vores videre udvikling, lyder det fra Johannes Groth.

Powered by Labrador CMS