Jens N. om Inuk-sagen: Det kan ikke accepteres og det er pinligt

En ung grønlandsk studerende i Canada er løbet ind i et problem. Hun kan ikke bevise, at hun er Inuk på trods af adskillelige henvendelser til kommune og Selvstyre. Det mener partiet Naleraq er uacceptabelt.

Grønland kan ikke bevise at Nivi Rosing er Inuk

- Det kan jeg på ingen måde acceptere. Det er forkert, at vi i Grønland ikke kan underskrive et dokument, som bekræfter hendes identitet. Det er også derfor, at det er vigtigt at få identiteten på plads, da vi i fremtiden kommer til at støde på sådan nogle situationer, siger Jens Napaattooq til Sermitsiaq.AG.

Naleraq har pustet liv i debatten om, hvem der egentlig er grønlænder ved flere gange at sætte det på dagsordenen i Inatsisartut. Nogle kalder debatoplægget for racistisk, mens andre mener at spørgsmålet er unødvendigt.

Naleraqs politisk ordfører mener dog, at Nivi Rosings sag er et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt, at få identitet spørsgmålet på plads gennem lovgivining.

Hvem er grønlænder: Naleraq sætter debatten på dagsorden igen

- Vi grønlædere er en majoritet i landet i modsætning til vores medinuit i for eksempel Canada, som er en minoritet. De har ved flere lejligheder behov for at bevise at de stammer fra et oprindeligt folk, og det mener jeg også vi bør have mulighed for at gøre rent juridisk, understreger Naleraqs politisk ordfører.

Åben debat er ikke racisme

Naleraq mener, at Nivi Rosings sag bør blive givet til menneskerettighedsdomstol, så de oprindelige folks rettigheder kan blive fulgt.

- Vi mener, at sagen bør blive behandlet i menneskerettighedsdomstolen. Det kan ikke være rigtigt, at en studerende i Canada ikke kan bevise, at hun er grønlænder, fastslår Jens Napaattooq.

Debat: Hvem er grønlænder?

Grønland har arbejdet med identitet og etnicitetsspørgsmålet i mange år, uden nogen konklusioner. Selvstyrekommissionen var den sidste ”myndighed”, der prøvede at arbejde med sagen.

Også det nye Grønland må klargøre sin politik på dette bredere område.

Spørgsmålet her er, hvor langt den kulturelle - herunder den sproglige - opblanding kan gå uden af den grund at opleves som en trussel mod fol­kets identitet.

Sagt på en anden måde: Hvor åbent kan et oprindeligt folk tillade sig at være overfor omverdenen uden at dets "oprindelighed" skal sættes over styr? Sådan skrev Selvstyrekommissionen i 2002, da de behandlede etnicitet og sprog.

Jens Napaattooq understreger, at etnicitet spørgsmål er vigtig

- Det er pinligt, at vi ikke har sat identitet spørgsmålet på plads. Lige så snart man tager identitetsspørgsmålet op, så beskyldes man for, at man er racist. Da Grønland fik Selvstyre i 2009, så var der en arbejdsopgave, som også skulle færdiggøres og det var etnicitetsspørgsmålet. Men nu er vi i 2022 og ingen vil røre opgaven, siger Jens Napaattooq.

Han håber på, at landet på en eller anden måde kan stå sammen for at hjælpe Nivi Rosing også tage de store beslutninger efter flere åbne diskussioner.