Krydstogtforening er ikke i mod afgift - men er bekymret for bureaukrati
Et nyt forslag om afgifter på krydstogtskibe i grønlandske havne får en relativt positiv modtagelse af krydstogtoperatør-foreningen AECO. Organisationen er dog bekymret for, om dele af forslaget vil føre til øget bureaukrati.
Naalakkersuisut har sendt et lovforslag i høring, der indfører en afgift på krydstogtpassagerer.
Normalt er erhvervslivet langt fra begejstret for nye omkostninger, men foreningen af ekspeditionskrydstogtoperatører i Arktis, AECO, er ikke på barrikaderne og imod lovforslag, fortæller vicedirektør i AECO, Anders la Cour Vahl, til Sermitsiaq.AG:
- I udgangspunktet er vi ikke imod en afgift, og vi synes, det er fornuftigt tænkt, at en del af det, der kommer ind, går til kommunerne, der lokalt har nogle omkostninger på området, siger vicedirektøren.
Naalakkersuisuts forslag rummer en afgift på 50 kr. per passager ved hvert havneanløb, og den skal betales i 19 havne her i landet:
- Vi forholder os principielt ikke til selve afgiftens størrelse, men synes ikke, den umiddelbart virker uacceptabel, siger Anders La Cour Vahl.
Forbehold for muligt bureaukrati
Organisationen har dog et forbehold, der handler om, at dele af forslaget kan blive tungt at administrere:
- Der, hvor vi har nogle bekymringer, er i forhold til det administrative, der kan ligge i den foreslåede model. Både for operatører og for dem, der skal indhente rapportering, og hvordan det skal afregnes.
Her tænker Anders La Cour Vahl specielt på den del af forslaget, der giver kommunerne mulighed for at opkræve en særskilt "miljø- og vedligeholdelsesgebyr" på maksimalt 20 kr. pr. passager.
Det kan ifølge vicedirektøren give en del administration at holde styr på afgiften, fordi den skal betales ud fra, hvor mange passagerer, der har været i land hvert sted, hvad enten det er en havn eller i et naturområde. Desuden er der tale om et maksimalt beløb, og dermed kan afgifterne variere.
Understøtter afgiften den ønskede udvikling?
- Det er ikke noget, der gør administration eller planlægning lettere. Og det kan også betyde, at man derigennem får et andet besejlingsmønster, og det er vigtigt at tænke det ind.
- Vi har ikke indikationer på, at der er nogen, der vil gøre noget helt andet, men det er en vigtig overvejelse, når man indfører en ny afgift, om den understøtter den udvikling, man ønsker, siger han.
Vicedirektøren er dog fortrøstningsfuld i forhold til, at der tid til at få en fornuftig model på plads, da den først er sat til at træde i kraft 1. januar 2025:
- Vi anbefaler, at man kigger på, hvad det her betyder rent administrativt.
- Der er noget tid til at skabe en model, der er så lidt administrativ tung som muligt for alle parter. Det handler om både for det offentlige og for erhvervslivet, siger Anders La Cour Vahl.