Et krisecenter til Tasiilaq
Det samlede Inatsisartut støtter op om Laura Táunâjiks forslag om, at etablering af et krisecenter på Østkysten
Med et indbyggertal på omkring 2.100 er Tasiilaq landets 7. største by, og alligevel er antallet af anmeldte husspektakler i Tasiilaq landets næsthøjeste, kun over gået af Nuuk.
Det viser politiets årsstatistik for 2014. Og selvom antallet af indbyggere i Ilulissat er dobbelt så højt som i Tasiilaq, og antallet af indbyggere i Sisimiut er tre gange så højt som i Tasiilaq, er antallet af anmeldte husspektakler stadig højere i Tasiilaq.
Drøfter muligheder
Grønland har i dag 7 krisecentre, men ingen af dem er placeret på Østkysten. Det vil medlem af Inatsisartut, Laura Táunâjik (S) nu have ændret på.
Hun fremsatte et forslag til Inatsisartut beslutning om at Naalakkersuisut skal på lægges at henvende sig til Kommuneqarfik Sermersooq om, at drøfte mulighederne for etablering af et krisecenter i Tasiilaq.
Det blev støttet af det samlede Inatsis artut, da forslaget kom op til behandling torsdag den 21. april.
Læs: Børnetalsmand efterlyser nytænkning så overgreb bliver anmeldt
Glad for opbakning
- Jeg er meget glad. Tallene har jo vist, hvor stort alkoholproblemet er i Tasiilaq og bygderne. At jeg bliver støttet i mit forslag af det samlede Inatsisartut gør mig forhåbningsfuld og jeg håber, at der i den nærmeste fremtid bliver oprettet et krisecenter, siger Laura Táunâjik.
Hun henviser til en undersøgelse af 0-14 åriges børns og familiers trivsel fra 2008 (Børn i Grønland – Kortlægning af 0-14 årige børn og familiers trivsel, red.), der viser, at næsten hver fjerde mor i Østgrønland (23 procent) bliver udsat for fysisk mishandling. Det er dobbelt så stor en andel som i Nuuk, som er på 12 procent.
Læs: 61-årig producerede 9.300 liter ulovlig øl
Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Du kan også købe avisen her: